Tydning af skøde eller testamente

Startet af Mogens Larsen, 14 Mar 2016 - 19:18

Forrige emne - Næste emne

Mogens Larsen



Jeg har problemer med at læse de gamle gotiske skøder og dokumenter.
Jeg kan ikke bede om at få oversat hele dokumentet, men er der en der vil prøve at slå op på nedennævnte side. Lidt over midt på side 1 (pag 59) hvor der står at ægtefællerne mødte op med et eller andet, er der anført 2 datoer   ...... 13. Marts 1769 og 22 Novbr 1837.
MEN hvad står der i de 2 linier fra "ifølge ..........                   og til dateret 20 Juli 1840.
(selvfølgelig vil jeg gerne have hele afsnittet  med, men der er jo grænser for hvad man kan bede om).

Skulle der være en som har kendskab til nogen jeg kontakte for at få tydet hele dokumenter hører jeg gerne nærmere.

Hassing-Refs Herredsfoged
Skøde- og panteprotokol  1846 4 2 Skøder 1854 2 23 Skøder
Opslag 60+61+62
Pag 59, 59B, 60 og 60 B

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16967865#210248,39706908

På for hånd tak for hjælpen.

Mogens Larsen
Mogens Larsen, Tranbjerg
bogmlarsen@gmail.com

Ole Westermann

Ja, det er jo en ganske forfærdelig sjusket klo, som kræver megen fantasi.
Jeg prøver fra midt på side 59 og til midt på næste side:
                 
                             Hvorda ! (?)
... Retten mødte Ægtefolkene Peder Knudsgaard og Hustrue
Karen Christensdatter af Kallesøe?, og fremlagde en af dem
ifølge Forordning* af 13 Mai 1769 og Forordning 22 Novbr              *stregen 'over' F'et står næsten midt over ordet !
1837 forfattet Selveier Disposition dateret 20 Julii? 1840,
hvilken de bad taget til Indlemmelse saalydende: Disposi-
tionen som modtages forelæstes Comparenterne som erklæ-
rede at den indeholdt deres sidste Villie og faste Beslut-
ning, blev derefter taget ad acta saalydende. -
  No 4. FR VI/1840 2den Classe  42 Rigsbankskil Sedler   C.8?de
"Da jeg underskrevne Peder Christensen Knudsgaard Selveier-
gaardmand boende i Knudsgaard i Kallesøe? Bye, Gie..rup
Sogn formedelst Alderdom og tiltagende Svaghed ei kan
vente at min Levetid bliver lang, og jeg i levende Live
ønsker at bestemme .... af mine Børn, efter min Død
skal tilfalde min Gaard og Eiendomme med Tiender??
hvad dermed staaer skal følge som Besætning, og hvormeget
han skal give sine Medarvinger; saa har jeg faaet her
dette mit Ønske opfyldt, med min Hustrue Karen Chris-
tensdatters Samtykke besluttet at forfatte den mig ved
Forord. 13 Mai 1769 § 5 og Forordning 22 November 1837, til-
ladte Disposition, og ende/end(d)a? min sidste Villie og faste Be-
slutning saaledes at naar jeg og Hustrue ved Døden ere
afgaaede, skal min eiende og paaboende "Knudsgaard" med
Eiendomme Hartkorn 6 Tdr, 5 Skp, 3 Fr, ½ Alb, og sammes Com-
post?hauge m .... samt ..... og ..... og Qvæg..... og den i
Gaarden ....ende og mig tilhørende Besætning og
Boehave af levende og døde Ting,  Intet i navnlig Maade
undtagen, tilfalde min Søn Christen? Pedersen som ....
    (næste side)
Ejendom uden Paakald af (udstreget) hans øvrige >Med< Arvinger; imod at
han betaler min le.....ende faste og løse Gjeld
der fortiden er 1500 Rdl? Sølv, smat ved vores døde-
lige Afgang bekoster os en ....ndig og hæderlig Begravelse
og endelig udreder alle til Berigtigelsen af lovlig
Hjemmel medgaaende Udgifter samt muelige Skifte-
omkostninger.   Endelig betaler han til sine 5 Søstre
nemlig:
Maren, gift med Niels Helligkilde
Cathrine, gift med Anders Clausen                 Hver
Else Marie, gift med Anders Galsgaard           50 Rbdlr       
Maren, ugift,   og                                           Sedler
Karen, gift med Niels Christian Christensen
Ligesom han bekoster sin ugifte Søster Marens Bryllup,
leverer hende en forsvarlig Sengs Klæder og gjør hende
Udstyrlige med dem hendes Gifte Søstre har faaet
her (i) Hjemmet.   
   (herefter noget, som i 1848 er udslettet, jvf h.margen)

mvh Ole


Asger Berg

Hej!

Et lille bidrag:

... og jeg i levende Live
ønsker at bestemme hvoaf mine Børn, efter min Død
skal tilfalde min Gaard ...

hvo af = hvem  af

Mvh
Asger
Med venlig hilsen
Asger Berg

www.hillerødlokalhistoriskeforening.dk
Hillerød Lokalhistoriske Forening

Mogens Larsen

Stor tak til Ole og Asger for tydning af meget mere end jeg kunne forvente.

Det er herefter tydeligt for mig at der er tale om et testamente, hvor Peder Christensen bestemmer at gaarden Knudsgaard i Kobberøe skal tilfalde hans ældste søn Christen.

Jeg kan så tilføje at Peder Christensen dør i 1843, og sønnen Christen dør ugift i 1846, hvorefter enken må være indtrådt som ejer. Det er i hvert fald hende der sælger slægtsgaarden ud af familien i 1848. De 3 andre sønner ville nok ikke have den. Det er muligvis derfor der står et eller andet i margenen.

Tusinde Tak  
Mogens  
Mogens Larsen, Tranbjerg
bogmlarsen@gmail.com

Jørgen Thue Pedersen

#4
Hej!

I margen:
Efter Paategning af 29 Junii 1848 tinglæst 13 Julii s A. (samme Aar) er Tørveskjæret til Anders Clausen og Niels Helligkilde udslettet. testerer Claudi.
---

Tilføjet:
Kallesøe? Bye, Gie..rup Sogn >>
må være:
Kobberøe Bye, Giettrup Sogn

Jørgen
mvh
Jørgen

Mogens Larsen

Tak Jørgen

Ja det er Kobberøe by, Gjettrup sogn

Mogens
Mogens Larsen, Tranbjerg
bogmlarsen@gmail.com

Ole Westermann

Hej Mogens

Jeg har forsøgt at tyde resten af testamentet/dispositionen efter bedste evne: 
   
                               Min ældste Datter Maren gift
med Niels Helligkilde, skal falde de 2 Læs Skud-
tørv een i sønder og een i nørre Gade, som forhen
er hende tilstaaet, uden Betaling nyde en? Dags Skud-
tørvgrøft med 5 Deele i Gaardens Moser efter
.......ning omtrent paa det Sted hvor Gaardens
Eier selv paa..., saalænge .... haver, aarlig. -
Ligeledes skal min Datter Cathrine gift med Anders
Clausen saalænge hun lever, aarlig have Ret til
at grave et Læs Fladtørv i Gaardens sønder og et
Læs i nørre Gade. -
Til mine Sønner Christen Bach Pedersen og
Peder Smed? Pederseen betaler han 50 Rdl , skriver
Halvtredsindstyve Rigsbankdaler rede Sølv hver, og
til min Søn Ole Christian Pedersen, der har tjent
hjemme til sit 50de ...den Løn , 100 rbd r(ede) Sølv.
Disse Arvelodder udbetales først et halvt Aar efter
(min o)g Hustrues Død, ligesom Bryllup, Seng og Udstyr
(til) min ugifte Datter Maren .....s hende naar hun
skal giftes.   Det er en Selvfølge, at jeg og Hustrue
   (næste side)
vores Livstid selv beholder Raadighed og Bestyrelse over vore
Eiendomme, med mindre den længstlevende skulle faae
i Sinde at overdrage bemeldte vores Søn Christen Pedersen
samme ved Skjøde, i hvilket Tilfælde han forbindes til med
denne at oprette lovformelig Aftægtscontract
efter dertil meddelende Accept?, og i saa Fald udbetaler
han sine Sødskende de dem efter Foranførte tillagte
Arvelodder, eller derfor stiller dem Sikkerhed. -
  At denne Disposition er affattet efter modent Overlæg
og indeholder min og Hustrues sidste Villie og faste Beslut-
ning bekræftes herved med vores Underskrifter og For-
seglinger i 2de Vidners Overværelse, og vil .... paa egne
og hendes Vegne til ydermere Bekræftelse anerkjende
samme inden ... Værneting. -
Knudsgaard i Kobberøe den 20de Julii 1840.
                   Peder Christensen Knudsgaard   L.S. (laksegl)
                   Karen Christensdatter.
Til Vitterlighed  Laust N...den.   Thøger Christensen
Fremlagt inden Hassing Refs Herreders Ret d. 30 Julii 1840. testerer
                                                                                       Fischer
Laugmændene? bleve herefter demitterede. -  Fischer
  Til Bekræftelse under Haand og Embeds Segl. -    Fischer
                                   Peder Knudsgaard
Denne Disposition bedes læst inden Hassing Refs Herreders Ret
som Adkomst for mig paa Gaarden Knudsgaard med Eien-
domme og Tiender, i Henhold til vedlagte Præste Attest,
som Beviis for at min Mand Peder Christensen ved Døden er
afgaaet. -
  Knudsgaard, den 30te Juni 1846.    Karen Christensdatter
Læst inden Hassing Refs Herreders Ret Torsdagen d. 2. Juli 1846
og derfeter protocolleret .               For Peder Christensen ogsaa
kaldet Knudsgaard der ifølge tinglæst Præsteattest er død
findes tinglæst Adkomst til en Gaard i Kobberøe, Knuds-
gaard kaldet, af Hartkorn 6 Tdr, 5 Skp, 3 Fr, ½ Alb., og et umatricu-
leret Huus sammesteds med Hauge K..., samt Kirke K... og
Qvægtienden, der findes fohæftet for 1200 Rbdlr, 200 Rbdlr
og 500 Rbdlr ...., men hans T.... mangler Adkomst
til Tienderne af Hæftet? -              testerer  Claudi
  Tinglæsning ... 4 rd 27 3/4 sk Sølv.

På næste side gengivelse af 3 præsteattester om faderens bryllup og død samt sønnens død hhv 1843 og 1846.

mvh Ole

Mogens Larsen

Hej Ole

Det var en dog en glædelig overraskelse at komme hjem til. :)

Nu har jeg nogenlunde styr på gården der har lagt navn til min mødrene slægt.

Tusinde tak for hjælpen

Mogens
Mogens Larsen, Tranbjerg
bogmlarsen@gmail.com

Asger Berg

Bare et lille forsøg på udfyldning:

... nyde en Dags Skud-
tørvgrøft med 5 Deele i Gaardens Moser efter
Andviisning omtrent paa det Sted hvor Gaardens
Eier selv graved, saalænge ?Eiet haves?, aarlig.

Længere nede:
... og vil jeg paa egne
og hendes Vegne til ydermere Bekræftelse anerkjende
samme inden mit Værneting. -


Mvh
Asger
Med venlig hilsen
Asger Berg

www.hillerødlokalhistoriskeforening.dk
Hillerød Lokalhistoriske Forening

Mogens Larsen

Tak Asger.

Det kører bare over al forventning.

Har jeg ret når jeg tror at første afsnit alene handler om hvem der bestred retten i Refs Herred?

Mogens
Mogens Larsen, Tranbjerg
bogmlarsen@gmail.com

Ole Westermann

Ja, det er rene formalia om de fra offentlig side deltagende; det anføres også, at mødet fandt sted i tinghuset i Vestervig kl 10.

mvh Ole

Mogens Larsen

Mogens Larsen, Tranbjerg
bogmlarsen@gmail.com