Børn med tænder?

Startet af Kirsten Didriksen, 26 Feb 2016 - 15:52

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Didriksen

Hej, måske hører det ikke lige til i dette forum? men . . .

HVEM har set børne billeder med børn der smiler, så man kan se tænderne??

Jeg tænker her på billeder op til omkring 1920'erne. Jeg har i skrivende stund kun set ét  ;D.

Det er fordi jeg tror jeg har fundet min svigerfars søster, på et barne-billed. Hun var retarderet
(ved endnu ikke diagnosen) men kom som barn på "Ribelund". 
Rent aldersmæssigt passer det med at det er hende og hendes lille bror der er på billedet.
Født henholdsvis 1915 og 1916, knap 1½ års aldersforskel.

Jeg syntes hun ser "speciel" ud, hvad syntes du?

Venlig hilsen
Kirsten

[vedhæfting slettet af admin]

Eli Lothardt Dahl

Hej Kirsten

Jeg har et skolefoto fra min fars klasse. Han er født 1903, og på billedet er han ca. 10 år.

Der 29 børn og en lærer(inde). Man kan se tænderne på en dreng og en pige. Hun smiler, medens drengen ser ligeglad ud.

Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Peter Kyhl

Jeg har dette billede af min farmor Gerda Marie Andersen. Hun var født 1922.

[vedhæfting slettet af admin]

Kirsten Didriksen

Hej Eli og Peter!

Tak for jeres input, jeg ved godt det tog lidt lang tid at blive fotograferet dengang.
Men det er sjældent at se børns tænder i et smil, på gamle fotos. Jeg syntes derfor 
det godt kunne være min Signe (hun blev anbragt på Ribelund engang efter 1.verdens
krig), der er på billedet. Pigen ser ud til at være skeløjet, det kan man selvfølgelig godt være
uden at det har indflydelse på interlektet. Men den måde pigen står med sine arme, er også
med til at jeg tror det kan være hende.

Dejligt billede af farmor, Peter  :D

Venlig hilsen
Kirsten


Peter Kyhl

Jeg fandt også lige det her taget ca. 1913.

[vedhæfting slettet af admin]

Jakob Ramlau

Som Professorer i Pædiatri understreger: for at kunde vurdere evt. syge Børn skal man have set en F..... Masse raske Børn først.
Saa jeg vil være meget tilbageholdende med at udtale mig om "speciel". Men jeg kunde lokkes til at mene at Næseroden er paafaldende bred. Det ses ved mange Kromosomanomalier, ofte ledsaget af Retardering.
Saa undrer jeg mig lidt angaaende Haar og/eller Hovedfacon? Har hun et meget tykt Haar eller er Kraniet temmelig stort? Men Børn har jo store Hoveder --- saa hvor er vi henne?

Kirsten Didriksen


Hej Jakob

Tak for input.

Jeg forsøger bare at få det til at ligne "vores Signe". Vi venter spændt på et svar fra Ribe ang. Signes
sygdom/diagnose! måske det kan lede os på sporet.

Ja, hvad er "normalt"?, det har du ret i man skal være forsigtig med at udtale sig om.
Jeg arbejder til dagligt med rigtig mange børn i 5-6-års alderen og har gjort det de seneste 30 år. Nutidige børn
kan godt stille sig op og "lave ansigter", men det tror jeg bestemt ikke der var mange der gjorde
i starten af 1900'tallet.
De skulle selvfølgelig også sidde stille i længere tid for at blive foreviget.

Venlig hilsen
Kirsten

Grethe Leerbech

Hej Kirsten

Nu kan man se, at billedet er retoucheret dvs. der er tilsyneladende lagt hvide pletter/småområder ind i det, så det er faktisk - på den kopi du mailer - svært at se om det er tænder. Det kunne lige så godt være hendes underlæbe der har fået lidt hvidt og så hendes overlæbe som er lidt svag i afgrænsningen.

Men selvfølgelig du har originalen, så du kan sikkertt helt tydeligt se, om det er tænder eller blot lidt usikker afgrænsning omkring hendes mund . I et forstørrelsesglas virker det heller ikke klart tydeligt om det er tænder man ser. 

Er det fordi du er usikker på at hendes alder og at "størrelsen" på tænderne ikke passer hertil, siden du spørger ?

Med venlig hilsen

Grethe. 
Thyholm,Vang, Gislum,Hornum,Hindsted, Slet, Års i Aalborg a. Ginding,Ringkøbing a.Rinds, Fjends,Hindborg,Viborg a. Nybøl, Sottrup,Sønderbog a.sogne i Tyskland, Sunds,Svendborg a.Tuse,Års,Løve i Holbæ

Kirsten Didriksen


Hej Grethe

Nej det er for at finde ud af om det ER Signe og hendes lillebror Svend der er på billedet?

Signe var retarderet på en eller anden måde (vi har sendt en forespørgsel til Ribelund og venter svar på hvad det var Signe "fejlede" og hvorfor hun endte sine dage der?).
Indtil da, prøver jeg ad anden vej om jeg kan finde ud af om det er dem der er på billedet!

Jeg mener det er meget sjældent at se børns tænder på gamle fotos, så det kunne indikere en eller anden form for brist/mangel på hvad "man gjorde" når man skulle fotograferes??
Det ser også ud til at øjnenes placering ikke er optimalt.

Billedet er scannet og ikke retoucheret, jer er ret sikker på det er tænder!

Mange hilsner
Kirsten

Jakob Ramlau

Jeg kan ikke overbevise mig selv om Retouchering, men det er et relevant Punkt. Men i Studiet af Billedet skal man være klar over at Datidens Fotografer arbejdede med Glaspladenegativer  9 x 12, 13 x 18 og op til 18 x 24 Cm.  Det leverede Papirbillede var derfor en Kontaktkopi, ikke en Forstørrelse.
Man kunde saa retouchere paa Glasnegativet med rød Retouchérlak. Det giver saa hvid "Farvning" paa Kopien. Men man kan ikke se Diskontinuitet i Papiroverfladen.
Naar man nu bliver sporet ind paa det, synes jeg ogsaa at der er et eller andet med Tænderne. Nogle af Kromosomanomalierne ledsages af "Stakittænder": Kæben er vokset kraftigere end Tænderne som sidder noget spredt. Men,men, men................

Kirsten Didriksen


Hej Jakob!

Tak for dit input, den var lige smuttet!!

Jeg har "fundet" et billede der gør min forespørgsel lidt til skamme ;D.
Her er fire børn og ALLE ser ud til at "være børn" de ser faktisk ud til at hygge sig rigtig
godt. MAN KAN SE TÆNDERNE PÅ DEM ALLE FIRE  ;D

Ved nogen hvem der er på billedet?
Billedet er købt på loppemarked og skulle have tilhørt familien Snabe i Lemvig.

Venlig hilsen
Kirsten

Ps. Jeg har hørt fra Ribelund, Signe kom først dertil i 1946 som voksen!

[vedhæfting slettet af admin]