Jens Juel af Aalsrode, Aalsø sogn

Startet af Preben Dammeyer, 12 Mar 2016 - 10:58

Forrige emne - Næste emne

Preben Dammeyer

Jeg er kørt fast i denne Jens Juel.

Jens Juels barn af Aalsrode, Kirsten, blev døbt i Aalsø den 28.3.1734. Blandt fadderne var Søren Juel på Hessel og Ingwar Juel i Weilby, alt sammen Sønder Djurs herred ved Grenå.
Hovedgården Hessel ligger i Ålsø sogn, og Vejlby sogn er nabosogn til Ålsø. De 3 Juel´er er vel brødre og eventuelt en far iblandt; men det kan jeg ikke finde ud af. Jeg mangler jo patronymer.

Det vil glæde mig, hvis der er hjælp at hente.

Venlig hilsen
Preben

Else Skovbo Jensen

Kender du Bente Feldballes sider ?
http://www.milloup.dk/bf/stikord-djurs.htm
Hvis du søger dem igennem i både Ålsø og Vejlby vil du finde, at Jens Juel udover denne Kirsten du nævner, allerede 1732 fik en søn Peder, der dør 3 uger gl. Det tyder på, at Jens Juel hedder Pedersen.
I Vejlby er copuleret en Jens Pedersen Juel med Karen Rasmusdatter i 1732.
Og  stadig i Vejlby i 1737 en Jens Pedersen Juel copuleret med Anne Rasmusdatter.
I Ålsø er Jens Pedersens hustru død 33 år i 1737.

Om det forholder sig som ovenfor skitseret ved jeg ikke. Det må du undersøge nærmere.

mvh
Else

Preben Dammeyer

Tusinde tak, Else, for denne meget venlige melding, efter at så mange har været inde at kikke på mit indlæg. Jeg kendte ikke Bente Feldballes sider; men har nu været omkring, og så må jeg i gang med kirkebøgerne.

Med venlig hilsen
Preben