Frantz Wilhelm Immanuel Juhler's fødsel.

Startet af Jørgen Chr., 12 Mar 2016 - 18:37

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Chr.

Hej.

Jeg er lidt i tvivl, om jeg kan bede om hjælp til hele teksten for Frantz's fødsel men, jeg gør det alligevel, i håb om at få den nødvendige hjælp.

Det drejer sig om Frantz Wilhelm Immanuel Juhler, døbt 04.01.1812 i Svendborg amt, Langeland, Skrøbelev sogn, AO's opslag 39 den sidste på siden.  Der er en ting, der undrer mig meget, og det er, hvis jeg læser rigtigt, at der efter min mening, efter Frantz's navn står København men forkortet.

I håb om hjælp sender jeg til jer derude de venligste hilsener og ønsket om en god weekend.

Jørgen

Peter Kristiansen

Du må meget gerne angive et direkte link:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=181190#181190,30762188

Som jeg kan læse det:

1812, nr. 1
Løverdagen d. 4 Januarius havde S.T. HE..
Forpagter Fisker og Kjeresten paa
Faareveile en Søn i Kirken som forhen
var Hjemmedøbt og heder Frantz
Wilhelm Imanuel, Barnet blev
baaret til Daaben af Hfr. Capitain
von Madsens [?] Kjereste, Frder [?] Madsen
fra Hiertholm, Faderne vare ... .. ...
...Kjøbmand i Rudkiøbing, Cancelle
Raad Herholdt, Forvalter ...... og
Jomfrue Lassen fra Schousboe.

I venstre margin:
Frantz Wilhelm Imanuel
i Købh
M.v.h. Peter Kristiansen

Jørgen Chr.

Hej Peter.

Tusind tak for din venlighed med at tyde nævnte fødsel.  Det er rart, når der er nogen som dig, der gerne vil hjælpe.  Jeg har sammenlignet din "oversættelse" med det skrevne i kirkebogen og kan nu nogenlunde læse det.  Det, jeg ikke forstår, er, at forpagteren skulle hedde Fisker.  Uden at gøre mig klog så tror jeg, det ikke er rigtigt.  Jeg TROR, der står Juhler.  Det baserer jeg mig især på, at jeg ved, en Johan Jørgen Juhler, forpagter på Faarevejle, fik en søn med det nævnte drengenavn omkring den dato, der er nævnt her.

Med hensyn til at angive et direkte link så må jeg indrømme, at jeg (83 år) ikke aner spor om, hvordan man får det frem og slet ikke, hvordan man så kan få det med i et indlæg her på Slægt & Data.  Jeg har lige siden, vi har kunnet slå op i kirkebøgerne (jeg har slægtet i omkring 20 år) her på nettet, altid givet så mange oplysninger som muligt i mine indlæg og altid med udførlige henvisninger, som jeg har gjort i dette tilfælde, og ingen har hidtil kommet med indvendinger.  Det er også kun ganske få, der gør, som du nævner.  Selvfølgelig, hvis det er nemmere for de, der er så venlige at svare, så vil jeg da gerne gøre, som du anbefaler men, hvor finder jeg en "brugsanvisning"?

Endnu en gang tak for din hjælp.

De venligste hilsener og rigtig god søndag til dig.

Jørgen

Peter Kristiansen

Undskyld med Fisker - jeg ved ikke hvad jeg tænkte på - han hedder Juhlert.

1812, nr. 1
Løverdagen d. 4 Januarius havde S.T. HE..
Forpagter Juhlert og Kjeresten paa
Faareveile en Søn i Kirken som forhen
var Hjemmedøbt og heder Frantz
Wilhelm Imanuel, Barnet blev
baaret til Daaben af Hfr. Capitain
von Madsens [?] Kjereste, Frder [?] Madsen
fra Hiertholm, Faderne vare ... .. ...
...Kjøbmand i Rudkiøbing, Cancelle
Raad Herholdt, Forvalter ...... og
Jomfrue Lassen fra Schousboe.

I venstre margin:
Frantz Wilhelm Imanuel
i Købh
M.v.h. Peter Kristiansen

Peter Kristiansen

Med hensyn til at "linke" til et opslag:

Den officielle vejledning her - men unødigt kompliceret.

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,96812.0.html


Det er heldigvis sådan, at hver eneste side på arkivalierne fra Statens arkiver har deres egen, unikke adresse.

Statens arkiver hedder:
www.sa.dk

når du så vælger at søge i kirkebøger:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/collection/theme/1?

kirkebøger fra hele landet:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/geo/geo-collection/5

etc. etc.

I de fleste browsere står adresselinien for oven.
placer musen til højre for - klik - og linien bliver markeret
tryk CTRL C og linien er kopieret
adressen ligger nu i computerens hukommelse

skriv dit indlæg om tekst i Skrøbelev sogn og placer musen, hvor du vil have linket sat ind
tryk CTRL V -og vupti så står linket der.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=181190#181190,30762188

og leder direkte til opslaget i kirkebogen.
M.v.h. Peter Kristiansen

Jørgen Chr.

Hej Peter.

Du er simpelthen en guttermand.  Tusind tak for forklaringen til at "linke" til et opslag.  Jeg vil forsøge at blive lige så god til det som du og eventuelle andre.  Jeg kan godt se, at det må være til stor hjælp for de, der vil svare på de forskellige indlæg.

Jeg er dog bange for, at der vil gå et stykke tid, inden jeg har vendt mig til at bruge det.

Mere tak og de venligste hilsener.

Jørgen

Peter Kristiansen

Og direkte link er en stor fordel, ikke mindst i takt med, at Statens Arkiver lægger mange forskellige arkivgrupper ud online.

Kirkebøger og folketællinger er simple og logiske i deres opbygning - mens f.eks. lægdsruller er et helvede at referere til - så er det meget nemmere at linke direkte.
M.v.h. Peter Kristiansen

Jørgen Chr.

Hej Peter.

Da jeg har nogle spørgsmål angående "links", som jeg gerne vil tale med dig om, har jeg sendt en e-mail til dig privat på cbear@post14.tele.dk, som er angivet her i Slægt & Data men, jeg har fået den tilbage fra postvæsenet som værende ukendt.  Hvis du ikke har noget imod det, vil du så ikke nok sende mig din rigtige e-mail adresse og eventuelt et telefonnummer til min e-mail adresse, som er joec@get2net.dk

Jeg skriver til dig her, da jeg ikke ved, hvordan jeg ellers skal kunne komme i forbindelse med dig.

Jeg vil være dig meget taknemmelig, hvis du vil have ulejlighed med at svare mig.

De venligste hilsener.

Jørgen


Peter Kristiansen

Min adresse er angivet til
cbear@post4.tele.dk - ikke post14.tele.dk

M.v.h. Peter Kristiansen

Jørgen Chr.

Hej.

Jeg blev så glad for Peter's forklaring på, hvordan jeg "linker" til et opslag.  Som jeg har nævnt, så sendte jeg en e-mail til den rigtige e-mail adresse af Peter's, da jeg mente, det var nemmere at tale med ham i stedet for at skrive.  Jeg har desværre ikke fået forbindelse til ham, derfor prøver jeg her, om der er én, der kan forklare/svare på mit spørgsmål.

Jeg har nemlig set, at flere af jer kan finde ud af at anføre flere "links" i jeres indlæg/svar.  Hvordan gør jeg det?

Grunden, til at jeg spørger, er, at når jeg har anført et "link" i et indlæg og gerne vil anføre yderligere et eller flere, så skal jeg jo ud af mit indlæg for at hente det/de nye, og når jeg så vil tilbage til mit indlæg, så er det, jeg har skrevet, forsvundet.  Hvad gør jeg forkert eller, hvordan skal jeg gøre?

De venligste hilsener.

Jørgen

Peter Kristiansen

I browsere som f.eks. Google Chrome og Internet Explorer kan man arbejde i flere vinduer samtidig. Så i et vindue kører du Slægt & Data, mens i andre vinduer kan du åbne arkivalier fra SA.

Vinduerne kan også tilpasses i størrelse, enten i helskærm - eller flere mindre vinduer. Sådan gør jeg, når jeg skal "oversætte" gamle tekster. Foroven den originale kilde fra SA - for neden skriver jeg svaret i Slaegt og Data.
M.v.h. Peter Kristiansen