Hvem var degn i Hillerslev i 1829?

Startet af Annette Damgaard Hansen, 10 Mar 2016 - 01:23

Forrige emne - Næste emne

Annette Damgaard Hansen

Kære alle sammen

Jeg har arvet et brudevers fra et bryllup i Hillerslev degnebolig anno 1829 via min slægt på Lergrav i Aulum, men jeg aner ikke hvem det drejer sig om?

Jeg tror brevene har tilhørt min tipoldemor Margrethe Cathrine Lundsgaard, der var datter af Bente Cathrine Hoppe - født i 1774 i Hjørring - Død 20/2 1852 Lergrav, Aulum gift med Peder Christensen Lundsgaard til Lergrav Aulum - f . 1. juni 1788, Lergrav, Aulum  - d. 20/2 1852, Lergrav, Aulum.

Det må være Bente Cathrine Hoppes slægt, men jeg ved det ikke. Så det kunne være interessant at vide, hvem der var degn i Hillerslev i 1829.

Bente Cathrine Hoppe var datter af Birgitte Cathrine Lauridsdatter Trap (døbt 18/12 1734, Budolfi, Aalborg - d. 28.2.1804, Hillerslev Herred, Thisted Amt) gift med Frands Mathias Testrup Hopp, emeritus, var præst i Sennels. ( f. 1735 -  d. 4. 7. 1806  ).

Mvh Annette Damgaard

[vedhæfting slettet af admin]


Inge Hedal

Hej
Brudeparrets vielse i 1829 i Hillerslev:
Nr. 6, https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=163926#163926,27527462
Bruden Birgitte Cathrine Sørensen er datter af kirkesanger Sørensen i Hillerslev.
Birgitte Cathrines dåb i Sennels:
Nr. 5, https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=168622#168622,28313370
Mvh. Inge

Annette Damgaard Hansen

Kære Inge og Lis

Det var da nogle skønne oplysninger at finde efter en lang arbejdsdag. Tusind tak for det. Det vil jo så sige, at det er min tipoldemors kusine, der bliver gift - en datter af min tipx2 oldemor Bente Katrine Hoppes søster Marie Katrine Hoppe.

Det er lidt sjovt at ligge inde med den slags - nu er brevet så delt - og det kan være at der dukker nogen op, som er i direkte linje, der kan få glæde af brevet/brude-verset.

mVH Annette