Søren Andersen Norre (Hvor kommer Norre fra)

Startet af Henrik Sørensen, 28 Feb 2016 - 16:17

Forrige emne - Næste emne

Henrik Sørensen

Hej

Min 3xtipoldefar hedder Søren Andersen Norre. (Født ca 1794 Kettrup, død 1871 Tranum)

Jeg har nu i længere tid undret mig over hvad oprindelsen er til "Norre".

Er det en geografisk lokalitet?

Navnet går ikke videre til hans efterkommere, men jeg kan ved lidt søgning på nettet se at navnet tilsyneladende går flere slægtsled bagud:

Hans far hed således:
Anders Laursen Norre (1745-1813)

Bedstefar
Laurits Jensen Norre (1720-1774)

Oldefar
Jens Norre (-1750)

Hvis nogen har viden om ovenstående og vil dele den med mig vil jeg være taknemmelig.

Venlig hilsen
Henrik Sørensen


Anne Mortensen

Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Henrik Sørensen

Hej Anne

Tak for linket

Så må det jo stamme fra området ved Kettrup.

Er der nogen der kender området.
Kan det stamme fra en gård?

Jeg kan se på gamle landkort at der er en gård der benævnes "Norge" og en anden "Sr Norge"

Er der nogen lokalkendte der kender historien om dette navn?

vh Henrik

Leif Thor Olsen

Hej.

I Læsten sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt er der en samling gårde og huse, der kaldes Norge.

mvh. Leif

Peter Grishauge

Hej
I Øslev i Kettrup sogn er der en gård som blev kaldt Norge - vist senere Lille Norge og Store Norge. Jens Larsen født 1643 blev kaldt Jens Larsen Norre. Han døde i 1720 Øslev og har den række efterkommere i Han herred som blev kaldt Norre. Hans søn var netop Jens Jensen Norre, som døde 1750 i Aggersborg.
mvh Peter

Henrik Sørensen

Tak for jeres input. Så kom jeg da lidt videre med navnet "Norre"

Kunne man tænke sig at beboerne på gårdene har været tilflyttere fra Norge, eller har navnene en anden betydning?

vh Henrik

Erik Kristensen

Hej Henrik!

Angående navnet "Norre", så er jeg tidligere stødt på det
i Kettrup sogn langt tilbage i tiden.
Jeg har dels søgt, og dels spurgt mig for  lokalt i området.
De Lokale siger, at det er det samme ord som  navnet "Norge"
En slags Hanherred-dialekt-ord for navnet Norge.
Endvidere henviser man her til den store skudehandel,
der var hen over Skagerak til Syd-Norge.
Jeg er dog noget tvivlende herover.
Jeg tror snarere, det er en slags "Slægtsnavn"
måske taget fra et gårdnavn??

Tidligere Wolf Møller mente udfra sine omfattende
Tingbogsstudier i Øster- og Vester Hanherred at
der er en stor del norsk inspireret navnestof i området.
F. eks Fossdalen, Lilddalen, Skt Olaf Kilde, men også
en del Pesonnavne.

Han betragtede Hanherrederne som en grænseprovins imod nord.


mvh.
Erik Kristensen