Min oldemors bror hængte sig selv i 1876, da han var 20 år.

Startet af Helge Riis, 19 Feb 2016 - 10:48

Forrige emne - Næste emne

Helge Riis

Skulle der være hjælp at hente her?

I kirkebogen over døde for Majbølle sogn 20. april 1876, får jeg at vide i kommentarkolonnen at Niels Pedersen hængte sig. Han står som nr. 2 i 1876. Han er født 6. juni 1855 i Majbølle.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17117170#153551,25583899

Jeg har længe været nysgerrig efter at vide, hvad den dybere baggrund var for det.

Jeg har prøvet mange arkivalier, og synes, jeg er har opbrugt min fantasi, hvor jeg kan søge.

Jeg har prøvet at finde ham hos Sakskøbing Byfoged, dødsattester hos Sakskøbing Lægedistrikt, Musse Herred politidokumenter, Nykøbing Falsters dødsattester fra landdistrikterne, Falsters Vester Herreds Fogedprotokol.

Alt uden resultat. Jeg har endda været på Det Kongelige Bibliotek for at se Lolland Falsters Tidende 1876 for at se, om der skulle være en notits om det der.

Så skulle der være et sted, jeg mangler at søge, vil det være velkomment.

Venlig hilsen
Helge Riis

Mikkel Eide Eriksen

Hej Helge

Det var den lokale herreds-/byfoged der tog sig af undersøgelser ifb. med selvmord. Jeg vil bestemt tro at du kan finde sagen i Musse herreds fogedprotokol + fogeddokumenter.

Der vil som regel være forhør af pårørende og naboer ang. afdødes sindstilstand, hvordan han blev fundet, eventuelle genoplivningsforsøg osv.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helge Riis