Hjælp til en noget mystisk sag - Ravnsberg/Rantzau

Startet af Anne Marie Holck, 02 Feb 2016 - 14:06

Forrige emne - Næste emne

Anne Marie Holck

Jeg sidder og 'roder' med en noget underlig sag. Det drejer sig om

Kgl. skuespiller Erhardine Adolphine Hansen, født 23.9.1815 i København iflg. KB af forældrene skibskaptajn Erhard Ravnsberg og Fredericha Antoinette Poulsen. KB Holmen Sogn 1813-1821, side 103.
Så langt så godt, MEN allesteder, hvor man herefter finder hende kaldes hun Rantzau eller født Rantzau, og forældrenes navne angives som Erhard Rantzau af Rosenvold og Fredericha Antoinette Rummelhoff.

Hos Rosekamp finder jeg denne:
Hansen, Jørgen Christian, 1812—80, Operasanger. F. 24. Maj 1812 i Kbh. (Garn.), d. 24. Febr. 1880 sst. (Fred. Ty.), begr. sst. (Christianskirkens Kapel). Forældre: Værtshusholder Peder H. og Maren Sophie Jensen. Gift 4. Maj 1837 i Kbh. (Slotsk.) med kgl. Skuespillerinde Erhardine Adolphine Ravnsberg, kaldet Rantzau, f. 23. Sept. 1815 i Kbh. (Holmens), d. 10. Juni 1893 i Charlottenlund, D. af Major, Greve Erhard Rantzau til Skovgaarde (1784—1829) og Frederikke Antoinette Rummelhoff (1794—1885). (Kirkebogen har Skibskaptajn Erhard Ravnsberg og Frederikke Antoinette Poulsen).

Et af deres børn er født på Frederikslund (Krengerup) på Fyn og Grev Rantzau på Frederikslund er fadder. Så der har uden tvivl været en forbindelse til Rantzau'erne, men hvilken?

Jeg kan ikke finde noget som helst troværdigt på den nævnte grev Erhard Rantzau og hustru Frederikke A. Rummelhoff.

Det er også påfaldende synes jeg, at Erhardines forældre, hvad enten det er dem, der er angivet i kirkebogen ved hendes fødsel, eller greveparret, har de samme fornavne!

Nogen, der har et bud på, hvad der foregår/er foregået??


Anne Marie Holck

Jeg kan tilføje, at ved Erhardines og Jørgens vielse i Hof og Slot 4. maj 1837, er hendes navn angivet som Ravnsberg, kaldet Rantzau.

Gitte Johansen

Adelaide er her

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=203407#203407,38575840

http://noblecircles.com/genealogy/getperson.php?personID=I231074&tree=tree1


William er her

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=206254#206254,39151310

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Wilhelm_Rantzau

Har hun monstro været gift overhovedet?

København, København (Staden), Udenbys Vester Kvarter, DDA Odense, Udenb. Vest. Kv. 90 1. sal, 335, FT-1845, C2903
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Jørgen Christian Hansen   33   Gift      Kgl. Skuespillerinde   Kjøbenhavn
Adolphine Erhardine Hansen født Rantzau   30   Gift      Kgl. Skuespillerinde   Kjøbenhavn
Frederikke Antonette Rantzau født Rummelhoff   51   Enke      Hendes moder   Bergen
Carl Christian Hansen   6   Ugift      Deres Børn   Kjøbenhavn
Jørgen Ludvig Erhardt Hansen   6   Ugift      Deres Børn   Kjøbenhavn
Augusta Magdalene Hansen   4   Ugift      Deres Børn   Kjøbenhavn
Siegfrieda Bernuta Mathilde Hansen   3   Ugift      Deres Børn   Kjøbenhavn
Caroline Wilhelmine Schulteis   25   Ugift      Husjomfru   Roskilde
Hansine Louise Windborg   23   Ugift      Stuepige   Kjøbenhavn
Emilie Marie Larsen   26   Ugift      Kokkepige   Amager Taarnby ogn
Jens Jensen   25   Ugift      Tjener   Faxe sogn Præstø Amt
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Susanne Riis

Jeg fandt noget i den store danske på en Wilhelm Rantzau, som kunne være en halvbror til Erhardine.
For han hed Andresen ved fødslen og hans mor er Frederikke Antoinette Rummelhoff. Der står også at Frederikke har taget efternavnet efter hendes halvsøstre, så det ser ud til at hun ikke er født som en Rummelhoff..

Der kan være noget prestige i at hedde Rantzau i stedet for Andresen (eller Ravnsberg), når nu ens mor har været gift med en greve...


Du får linket til kilde her:
http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Wilhelm_Rantzau


Jeg vil godt præcisere at det er rent gæt fra min side :)
mvh
Susanne Riis

forsker i slægterne Riis, Kagstrup, Kolding, Pedersen,Brøchner og Gjørup

Gitte Johansen

#5
Nr. 999

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17056262#136901,34207273

Kan hun have fået lov til navnet Rantzau, da jeg går ud fra, at Adelaide er grevens barn??

Det er jo ikke meget en "grevinde" ejer.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Gitte Johansen

Der er Wilhelm der tager navn efter 2 halvsøstre

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z ÆØÅ
Wilhelm Rantzau (1832-1897)
viseforfatter
f. Anthon William Theobald Andresen i Kbh.
R.W. (pseudonym)
1832  Født  Født: 7-2-1832
  Note om navn  antog navnet Rantzau efter sine to ældre halvsøstre, fra moderens første ægteskab med Erhard Rantzau (d. 1829)
 
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Henrik Brandt

Hej,

Greve Erhard Rantzau dør 6.12.1829 i Søby Sogn på Fyn, hvor hans ejendom Skovgårde ligger:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17138511#181494,30818699 (opslag 145)


Henrik Brandt

#8
Jeg har fundet skiftet efter Erhard Rantzau. Det er i Baag Herreds Skifteprotokol 1829-1836, side 7, 46, 67, 83, 91, 121.

http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=139255&side=9&kb=Protokol:%20Odense,%20Skifteprotokol%20,%20B%C3%A5g%20herred%201829%20-%201836&height=585

http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=139256&side=8&kb=Protokol:%20Odense,%20Skifteprotokol%20,%20B%C3%A5g%20herred%201829%20-%201836&height=585

http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=139256&side=30&kb=Protokol:%20Odense,%20Skifteprotokol%20,%20B%C3%A5g%20herred%201829%20-%201836&height=585

http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=139256&side=46&kb=Protokol:%20Odense,%20Skifteprotokol%20,%20B%C3%A5g%20herred%201829%20-%201836&height=585

http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=139256&side=53&kb=Protokol:%20Odense,%20Skifteprotokol%20,%20B%C3%A5g%20herred%201829%20-%201836&zoom=&height=585

http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=139256&side=82&kb=Protokol:%20Odense,%20Skifteprotokol%20,%20B%C3%A5g%20herred%201829%20-%201836&height=585

Jeg har skimmet skiftet for at se, hvad der står om grevens familieforhold. Der står intet om hustru og børn. Han må have været ugift og uden ægtefødte børn. Børn udenfor ægteskab havde jo ingen arveret efter faderen den gang, så man kan ikke regne med, at de nævnes i skiftet. Jeg havde håbet, at han havde skrevet testamente til fordel for (elskerinden?) Frederikke Antoinette Rummelhoff og hendes børn, men de nævnes ikke. Som arvinger nævnes hans mor, søskende, nevøer og niecer. Men det viser sig, at han efterlader sig en stor gæld, så der er intet at arve. Det ender med, at hans gamle mor betaler gælden mod at få hans ejendele udleveret. Så var familiens ære reddet!


Anne Marie Holck

Tusind tak allesammen. Sikke en masse der kan ske, når man lige er ude af huset et par timer.
Der er lidt at arbejde videre med :)