Den rigtige mor til Hans Anders Clausen f. 1858

Startet af John Liebmann Svendsen, 25 Jan 2016 - 10:43

Forrige emne - Næste emne

John Liebmann Svendsen

Jeg er usikker på, om jeg har fundet den rigtige mor til Hans Anders Clausen.
Dvs hedder hun Maren eller Marie ???
Han er født 23.1.1858 - Køng/Odense opsl. 5 som uægte barn af Marie Katrine Jørgensen fra Breininge Mark.

Hun tjente 10 mdr før hos Christian Hansen i Holte.

Jeg har derfor søgt TA listen i kirkebogen for Køng, som er sogn for Holte.
I afgangslisten opsl. 161 nr. 34 står en Maren Matrine Jørgensen, 21 år, som flytter til Bregnemose (Verninge sogn). Der er henvisning til tilgangen:
1.5.1854 tjener hun hos Jens Holte iflg. opsl. 51 nr. 13 - er opført som Marie Katrine Jørgensen, 17 år født Verninge.

Fødslen er søgt i 1836/7 +/- 2 år, og her finder jeg ikke en Marie, men en Maren Katrine Jørgensen - opsl. 67 nr. 187 - født 9.5.1836.

I FT 1840 og 1850 genfindes hun hos faderen Jørgen Chr. Rasmussen, men ikke i 1860 (efter fødslen). Jeg finder altså hverken mor eller barn (Hans Anders Clausen) i Verninge i 1860.

Jeg vinder sønnen i FT 1880 som tjenestefolk - Køng opsl. 90.

Nogen gode forslag eller kommentarer ?
Venlig hilsen
John

Torben Bundgaard

Hej John

Jeg ved ikke om du har fundet dåben i Verninge kirke (opslag 37). Her er der nævnt Johanne Kirstine Jørgensen og Rasmus Jørgensen som faddere.

Det er nok søskende til Maren Katrine Jørgensen som det fremgår af folketællingen i 1840:
Odense, Odense, Verninge, Bregnemose Bye, Et huus, 21, FT-1840, B5526
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Jørgen Christian Rasmussen   32   Gift      Dagleier   
Maren Kirstine Larsdatter   34   Gift      Hans kone   
Niels Christian Jørgensen   9   Ugift      Deres børn   
Johanne Kirstine Jørgensdatter   7   Ugift      Deres børn   
Maren Katrine Jørgensdatter   4   Ugift      Deres børn   
Rasmus Jørgensen   2   Ugift      Deres børn   

Måske kalder hun sig Marie, eller snarere har præsten/degnen hørt eller skrevet forkert.

Venlig hilsen
Torben Bundgaard
Mvh. Torben Bundgaard

Torben Bundgaard

Jeg har fundet Hans Anders Clausen i lægdsrullen fra Verninge lægd 155, 3. udskrivningskreds, 1876 ø, Landrulle / tilgangsrulle, Lægd 136 - 275, opslag 120:
http://laegdsruller.dk/laegdsruller/laegd-header-2.php?id=https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=19401#19401,1453273

Han bor altså i Verninge i 1876.
Hans mor hedder ifølge lægdsrullen Maren Cathrine Jørgensen.

Så vidt jeg kan se står der, at Hans Anders har deforme fødder, og han bliver derfor slettet af lægdsrullen i 1879. Han har betalt en bøde på 4 kr for overtrædelse af paragraf 7.
Han står til at være født 28/1 1858. I kirkebogen fra Verninge står der 28. januar og i kirkebogen fra Køng står der 23. januar.
Mvh. Torben Bundgaard

John Liebmann Svendsen

Ingen har sagt det skal være nemt !
2 fødselsdage og 2 navne i 2 kirkebøger - dog trods alt de samme forældre og faddere :-)

Tak til Torben for begge indlæg, nu er jeg sikker på, at Maren/Marie er moderen til Hans Anders Clausen, selvom han står som Hans Peder i Verninge - han står i alle senere kilder som Hans Anders.

Venlig hilsen
John