Ulykkelig Hændelse, præstens søn dør!

Startet af Vivian Hvenegaard, 23 Jan 2016 - 22:29

Forrige emne - Næste emne

Vivian Hvenegaard

Hej  ;D
Jeg har brug for hjælp til at tyde et udførligt beskrevet dødsfald, som jeg desværre kun formår at læse brudstykker af. Det er i Kirkebog: Odense, Båg, Kerte 1772-1804 FKVD (EM) - opslag:  175 og det er No. 2 Tirsdag d. 23. Februar 1790.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=179730#179730,30480552

Det er præstens søn Jahnus Friederich Raben i Kerte, som åbenbart kommer ulykkeligt af dage i vinteren 1790.
Mølleknappe (som jeg er ved at skrive en artikel om) nævnes og jeg er nysgerrig for hvorfor. Jeg kan se, at han begraves i kirken - men hvor kan jeg ikke tyde. Der nævnes også en Anders Dinesen, Præstegaarden og Assens. ???

Jeg vil være inderlig taknemmelig for at få hjælp med alle de små krusseduller mellem de genkendelige ord :)

Med håbefuld hilsen
Vivian Hvenegaard

John Hauerberg

#1
Hej

Mit bud:

1790
Tirsdag d. 23de Febr.
Hæderlig begravet Præstens
Søn Sl. Jahnus Friderich Raben
som Onsdag Afften d. 17de Febr ved
en Ulyckelig Hændelse drucknede i
i Mølleknappe Fiske-Dam ved Leedet?
da han vilde Riide en hest hiem
til Præstegaarden, som havde været
i Assens, og derom bedet af Kar-
len Anders Dinesen, sine Forældre
gadske Uviidende. Ach! hvilcken Sorg
æt. 12 Aar -(minus) 7 Ugger.
Han var der første Liig, som havde
begge Klockerne, siden de bleve
hængte ind i Taarnet, og ligger
begraven i Kircken under Foed-
stycket ved Synder Siide af Præ-
dicke Stoelen under den breede
Steen. Liig Texten, som S.T. * Proust     * Salvo Titulo, = med forbehold af titlen
Clod tog, var Wiisdom. Bog 4 C. 10

Vh
John

Ole Westermann

Jeg læser:

Tirsdag d.23de Febr
No 2. Hæderlig begravet Præstens
Sø, Sl. Jahnus Friderich Raben
som Onsdag Afften d. 17de Febr ved
en Ulyckelig Hændelsse drucknede i
i Mølleknappe Fiske-Dam ved Leedet
da han ville Riide en Hest Hiem
til Præstegaarden, som havde været
i Assens, og derom bedet af Kar-
len Anders Dinesen, sine Forældre
ganske Uviidende. Acch! hvilken Sorg
Æt. 12 Aar -(minus) 7 Ugger.
Han var det første Liig, som havde
begge Klockerne, siden de bleve
hængte ind i Taarnet, og ligger
begraven i Kircken under Foed
Stycket ved Synder Siide af Præ-
dicke Stoelen under den breede
Steen. Liig-Texten, som S.T. Provst
Clod tog, var Wiisdom: Bog 4C:10.

mvh Ole

Vivian Hvenegaard

Tusind, tusind tak John, Flot arbejde :D
Det var vel nok en trist historie, den skal helt bestemt med i artiklen :(.
Så har der nok stået:
En gudvelbehagelig* elskedes af ham,
Midt iblandt Syndere blev han bortrykket,


Mange taknemmelige hilsner
Vivian

Vivian Hvenegaard

Og selvfølgelig også tak til dig Ole, du overhalede mig indenom :), så flot arbejde begge to :D
Mange hilsner
Vivian