Har forgæves søgt tipoldefars død

Startet af Ulla Pedersen, 20 Jan 2016 - 17:25

Forrige emne - Næste emne

Ulla Pedersen

Hej

Jeg kan ikke finde min tipoldefar Niels Rasmussen Tolstrup død. Han er født den 24. maj 1840 i Erritsø, Vejle amt, hvor han har boet hele sit liv. Han var med i krigen 1864, hvor han senere fik en erindringsmedalje. Han er gift 2 gange. Først med Ane Kirstine Jessen Dall, som dør i 1871. I 1875 bliver han gift med Mette Katrine Hougaard Nielsen, som død december 1912. Iflg. dødsanmeldelsen er der ikke offentlig skifte, men der må have fundet en opgørelse sted, for det er meddelt enkemanden december 1913. Derefter er han pist væk.
Han er ikke i FT1916, ej heller i nogen dødsanmeldelse op til 1919. Jeg har været samtlige sogne i Vejle amt igennem uden held. Har I nogle gode råd? Jeg er løbet tør for ideer.

Venlig hilsen
Ulla Pedersen

Lis B. Jensen

Hej

Har du kigget i de sogne hvor hans børn bor.?
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Ulla Pedersen

Hej Lis

Min oldemor, som er eneste barn datter i 1. ægteskab dør allerede i 1906 i Esbjerg. Den næste datter ved jeg ender på Amager, hvor hun dør i 1949, men jeg ved ikke, hvornår hun er kommet til København. Jeg har ledt efter hende i gamle telefonbøger, for at finde hende i en FT, men hun har ikke haft telefon. Den 3. datter dør i 1911. Jeg har ledt efter de andre børns vielse i Erritsø og i kirkebøgerne for sognene i Fredericia
men uden held. Så jeg har ingen anelse om, hvor de 4 andre børn er. Jeg googlet ham, men de få steder, hvor han optræder, står der ingen dødsdato eller år.

Venlig hilsen
Ulla

Aase Madsen


Den datter der havner på Amager, har du prøvet Politiets Registerblade, for Amager kommer til i 1901?

http://www.politietsregisterblade.dk/
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Ulla Pedersen

Hej Aase

Tak for foreslaget, men jeg har været der. Jeg har dog lige kigget dem igennem igen. Jeg har brugt både fødested og navn, men uden held.

Mvh. Ulla

Aase Madsen


Prøv at skrive navnet til mig med ca. fødsel og sted, fordi man skal sommetider prøve at søge lidt alternativt.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Ulla Pedersen

Hej Aase

Hans Navn er Niels Rasmussen Tolstrup - Tolstrup tilføjet 1905 -.
Han er født den 24. maj 1840 i Erritsø, Elbo herred, Vejle amt, og
der tilbringer han hele sit liv til 1913. Det ville være dejligt, hvis du
skulle støde på ham.

Jeg har forresten også søgt ham på udvandringslisterne og Ellis Island.

Mvh. Ulla

Aase Madsen


Kan du også sende mig navnet på den datter, der havnede på Amager.
Venlig hilsen.
Aase Madsen


Henrik Brandt

Hej,

Jeg har set børnenes data her: https://www.myheritage.dk/family-1_1000613_195461851_195461851/tolstrup-niels-rasmussen-tolstrup-mette-katrine-nielsen-rasmussen-fodt-hougaard

Denne datter:    
Navn:  Ane Kirstine Rasmussen
Fødsel: 6. juni 1876 --   Erritsø Sogn, Elbo Herred, Vejle Amt
Død: 27. dec. 1949 (Alder: 73) --   Sundby Hospital, Sundby Sogn, Københavns Søndre Herred, Københavns Amt

Kan det være hende her:

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1926787&searchname=polit_simple

Der står født i Fredericia, men det er jo et stenkast fra Erritsø. Der står et andet sted, at hendes efternavn er Rasmussen (jeg tror i hvert fald det er samme person): https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:FVBH-LJL

Jeg har prøvet at finde de andre børn i Politiets registerblade ved hjælp af fødselsdage og navne, men fandt ingen. Så måske er det kun Ane Kirstine, som er endt i København.

Aase Madsen


Hvis det er datteren, er der nu nogle adr. hvor man kan lede i 1916.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Henrik Brandt

Martin Johannsen Mørk og Ane Kirstine Rasmussen, datter af Niels Rasmussen og Mette Cathrine Nielsen, bliver gift 1903 i Esbjerg, det ser rigtigt ud:

https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:FVT7-69Q

Henrik Brandt

Så fandt jeg ham - Esbjerg var et godt spor  :)

http://eba.esbjergkommune.dk/soeg-i-arkivet/personer/begravelsesprotokoller/detalje.aspx?qid=45261

Begravedes efternavn     :     Rasmussen Tolstrup
Fornavn     :     Niels
Fødenavn     :     
Fødselsdato     :     
Dødsdato     :     31-05-1924
Begravedes alder     :     84 år
Begravedes stilling     :     fhv. murer
Begravedes adresse     :     De Gmles Hjem
Forældre     :     
Begravelsesdato     :     06-06-1924
Kirkegård     :     Gormsgade
Gravens afdeling     :     I
Gravens række     :     13
Gravens nummer     :     45
Fornyet indtil     :     
Anmærkninger     :     
Bemærkninger     : 

Henrik Brandt

Datteren Marie Nielsine, gift Hansen, bor 1924 i Esbjerg. Det må være derfor, at Niels Tolstrup endte sine dage i det hjørne af landet:

http://eba.esbjergkommune.dk/soeg-i-arkivet/personer/borgerdatabaser/esbjerg-borgerdatabase-1924/detalje.aspx?qid=19969

Esbjerg Borgerdatabase 1924

Sogn     :     Vor Frelsers Sogn
Fornavne     :     Marie Nielsine
Efternavn     :     Hansen f. Tholstrup
Køn     :     K
Fødselsdag     :     06-07-1880
Fødested     :     Erritsøe Sogn, Vejle Amt
Statsborgerskab     :     Dansk
Stilling     :     
Skatte nummer     :     
Ægteskebelig stilling     :     G
Trossamfund     :     Folkekirken
Handicap     :     
Gade     :     Knudsgade
Husnummer     :     5
Bopæl november 1923     :     Esbjerg, Knudsgade 5
Etage     :     2den Sal. tv.
Stilling i husstand     :     Husmoder
Fravær / Nærvær     :     
Matrikelnummer     :     2 ca R
Husstandsnummer     :     G6911
Type af bygning     :     Forhus
Årlig husleje     :     
Værdi af fremleje     :     
Dato for bosættelse i Esbjerg     :     
Tidligere adresse     :     
Arbejdsgiversnavn og bopæl     :     
Tillægsskema     :     
mandtalsdato     :     05-11-1924
Taellingskommissaer     :     Peter Petersen
Udskrivningskreds     :     
Lægdsrulle     :     
Lægdsrullebogstav     :     
Lægdsrullenummer     :     
Anmærkninger     :     
Bemærkninger     :

Der er forskellige borgerdatabaser fra Esbjerg, hvor man sikkert kan finde mere om hende og hendes familie.

Henrik Brandt

Her er Niels Tolstrup i Esbjerg Borgerdatabase 1919 - dette bekræfter, at det er den rigtige mand:

http://eba.esbjergkommune.dk/soeg-i-arkivet/personer/borgerdatabaser/esbjerg-borgerdatabase-1919/detalje.aspx?qid=39401

Fornavne     :     Niels R.
Efternavn     :     Tolstrup
Køn     :     M
Fødselsdag     :     22-05-1840
Fødested     :     Eritsø
Stilling     :     
Gade     :     De Gamles Hjem
Husnummer     :     
Status i husstand     :     Enkemand
Husstandsnummer     :     E4595
Ejer af bopæl     :     Kommunen
Årlig husleje     :     0
Arbejdsgiversnavn og bopæl     :     
Dato for bosættelse i Esbjerg     :     1915
Tidligere bosættelse     :     
Hvornår er oplysningerne optaget     :     28-11-1919
Bemærkninger     : 

Ulla Pedersen

Kære Aase og Henrik

Tusind, tusind tak for hjælpen. Jeg har slet ikke tænkt på at søge i Esbjerg. Min oldeforældre, Christopher Nielsen og Maren Cathrine Rasmussen gifter sig i Erritsø og flytter til Esbjerg, hvor min farmor bliver født. Min oldemor død allerede i 1906. Min oldefar bliver boende til omk. 1913-14, hvor han flytter til København.
Jeg har aldrig hørt at "tante Mørk" også skulle have boet i Esbjerg.

Så jeg har fået en del flere oplysninger, end jeg håbede. Tusind tak begge to.

Mvh. Ulla