Sognepræst Hans Hansen From, Maglehem, Skåne d. ca. 1683 - kendt?

Startet af Karen Christiansen, 05 Jan 2016 - 19:16

Forrige emne - Næste emne

Karen Christiansen

Hej,

Sognepræst i Selde og Aasted Bertram Hansen From blev født i Skåne ca. 1630 , hvorfor jeg stiller mig meget tvivlende over for, at hans forældre skulle være Hans Simonsen From f. 1565 d. 26. jan 1623 på Hovgård i Hoptrup, Haderslev amt og Johanne Bertelsdatter Struck f. ca. 1595 i Ribe købstad d. 1626 på Hovgård i Hoptrup, Haderslev amt, som rigtig mange på My Heritage og Geni mener er tilfældet.

Jeg har derfor prøvet at finde ud af, hvem der i Skåne eventuelt kunne være Bertram Hansen Froms fader og fandt ud af, at der under den Skånske Krig 1775-1779 var en sognepræst  i Maglehem, Kristianstads kommune, Skåne län, ved navn Hans Hansen From, død 1683 eller 1684, som måske kunne være hans fader.

Kilde: Skåne mellem dansk og svensk: En undersøgelse af de natiionale brydninger i Skåne stift i årene 1658 til 1679 - holdninger hos biskopper og i præstekabet - en bog af Paul Erik Engelhardt, udgivet af Museum Tusculanums Forlag.

Citat fra s. 258:
... I Østskåne fik sognepræsten i Everød, Sten Pedersen Sommer besøg af krigsfolk midt om natten og blev i nattøj tvunget op til kirken og korporligt forulempet, og hans kollega i Maglehem, Hans Hansen From, (i efterskriften på side 304 i Person- og Stedregisteret anført som død 1683 eller 1684), beretter om, at sognet og han selv blev "en stor del forarmet" og annekssognet Hørrød "ganske forarmet", fordi soldater skulle proviantere. Præstegården i Kristianstad blev nedrevet, fordi de danske soldater i den belejrede by skulle bruge bindingsværket til brændsel. ...

Er der nogen der eventuelt kender til eller er stødt på sognepræst Hans Hansen From i Maglehem, Skåne, og kunne han være sognepræst Bertram Hansen Froms fader?

De venligste hilsener med de bedste ønsker for det nye år til jer alle
Karen


Christian Konstmann Autzen

#1
Her fra Wiberg:

No 992. Selde og Aasted,

Nørre Herred, Viborg Amt og Stift.

A. H. N.; M. S. III.; Lkm. 3/313; L. S. v. W. ; Kbg. 1659.


2. 1614 [Rtr. Vibg. 13] Mag. Henrik Nielsen Arctander, f. Kbh. 87; F. Mag. N. Lauritsen A., dengang Hofpræst, siden Biskop i Viborg, (see kgl. Confess.); M. Marie Stratmann; St. Vibg. 05; udenlands: St. i Giessen 08, 10, i Wittenberg 11, Mag. ss. 31/3 12; Pr. til 34; 1 ~ Birgitte el. Hylleborg Pedersdtr. af Vibg. Sortebrødre K., † 44; 5 S., 3 D.; 2 ~ 4/5 45 Drude Justsdtr. Boemann; F. J. B., Rdmd. i Vibg.; 2 ~ Etm.; see Niels H. A. i Jebjerg-L.; J. C. Ørum og C. Nielsen paa Fuur; [† 2/6 1652; blev 31 dømt 400 Rdlr. i Mulkt for begangne Forseelser (Drukkenskab); W. 1/33].

Helk I, s. 153.

3. 1652 [Rtr. Kallundbg.? . . .] Bertram Hansen From, f. i Skaane . . .; St. Roesk. 48; Bacc. Sorø 54; Pr. 83; 1 ~ F. E.; 9 S.; 2 ~ Vibg. Sortebrødre K. 12/6 70 Inger Clausdtr. Sidenborg, f. c. •/12 42, b. Nykjøb. 15/3 25; (Sstr. til Villads C. S. i Levring-H., t. Hans C. S. i Taagerup-T. og t. Dorothea C. S. ~ M. Carstensen p. Fuur); F. C. S., Kbmd. og Rdmd. i Vibg.; M. Anna Villadsdtr.; 3 S., 3 D.; see J. J. C. Høyer paa Fuur; Laurits B. F. i Vildbjerg-T.; Just B. F. i Jyderup-H.; Jacob B. F. i Torning-K.; [† 2/3 1690; lærd; han og Hustru gave (3/6 85) 100 Rdlr. til fattige Præsteenker og 3 Fattige i Sognene].

KUM I, s. 210 (»Bertramus Fromius«); SB s. 186; PT 8:6 (1927) s. 223; Sixhøj nr. 705.



En god ting kunne være at finde frem til, hvor han (Bertram Hansen From) havde studeret og også hans far (?) Hans Hansen From.

Gad vide om svenskerne har en slags Wibergs præstehistorie ?

Se også her:  http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=104623&sort=f

Og her:  https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=53071.0

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Karen Christiansen


Hej Christian

Mange tak for dit svar!

Jeg havde selv fundet de to poster i Wiberg, men det pudsige er, at Bertram Hansen Froms første hustru Drude Justdatter Boemann inden ægteskabet med Bertram Hansen From var gift med hans forgænger sognepræst Laurids Nielsen Fogh, som det fremgår af skifteuddraget af skiftet ved Drudes og Laurids Nielsen Foghs datters død. - Datteren Karen Lauridsdatter Fogh selv døde barnløs:

376 Karen Lauridsdatter Fogh i Ålborg. 10.5.1733. Nr.24.
Enke efter Niels [Lauridsen] Vinde, præst på Gøl, [død 14.1.1715].
Testamente af 22.10.1714.
Hans A:
Hans første ægteskab med [Mette Hansdatter Tancke]. B:
1) Hans Vinde, præst i Saltum og Hune
2) Henrik Vinde.
Hendes A:
0) forældre [Laurids Nielsen Fogh, præst i Selde og Åsted 1652-1654 og Drude Justsdatter Bomann, død ca. 1668, (mangler hos Wiberg)]
00) [mors andet ægteskab med Bertram Hansen From, præst Selde og Åsted 1654 til død 2.3.1690. Fars andet ægteskab med Inger Clausdatter Sidenborg, skifte Mors søndre herred gejstlig 6.4.1725 lbnr.2. Her ses børn af hans andet ægteskab].
Af fars første ægteskab B:
1) halvbror Henrik [Bertramsen] From, købmand i Ålborg, var g.m. Maren Jacobsdatter Riber. 4B:
a Jacob From
b Hans From i Christiania
c Søren From i København
d Henrik From i København
2) halvbror Laurids [Bertramsen] From, præst i Vildbjerg og Timring, død, var g.m. Johanne Sørensdatter [Glimsholt]. 4B:
a Anne From g.m. Oluf Knudsen Rebæk, bager i Ålborg
b Drude Cathrine From gift i Amsterdam
c Dorthe From gift i Amsterdam
d Karen From på Eskær [i Mosbjerg sogn]
3) halvbror Hans From i Hamborg, død for 6 år siden, var g.m. Anne. 6B:
a Bertram From
b Gertrud From g.m. Johan Christian Kørsted
c Hans From
d Anne Ursula From g.m. Jochum Engelbrecht
e Anne Cathrine From
f Anne Kirstine From.
4) halvbror Jørgen From præst på Lolland, død. 1B:
a Anne Drude From g.m. Hans Jørgen Calmer, fanesmed (beslagsmed ved rytteriet) i København
5) halvsøster Cathrine From g.m. Søren [Lauridsen] Vinde i Skive, begge døde. 3B:
a Bertram Vinde, rektor i Skive
b Laurids Vinde i Skive
c Drude Vinde i Skive.
(Kilde: J. Chr. Sixhøj: Viborg katedralskoles dimittender 1630-1879. Viborg 1968, lbnr.571.)

Kilde: www.brejl.dk

Mærkeligt nok er Actander ikke nævnt i skifteuddraget og Laurids Nielsen Fog ikke i Wiberg  ???

---
Hvad Bertram Hansen Froms studier angår, så tolker jeg Wiberg således, at BHF blev student i Roskilde i 1648, fik sin Baccalaurgrad i Sorø 1654 og blev provst i 1683, og det bringer ingen oplysninger om, hvem hans fader var.

---

De kirkebogsnotater og andet jeg har fundet i forbindelse med Bertram Hansen Froms bringer heller ikke lys over sagen:

KB 1659-1746 Selde, Salling Nørre, Viborg - opslag 12 B
Anno 1670 eller 1671
Conjugati
den 12 Juny 2da p. Trin Bertramg From: Cum Ingella Hua.
(forstår ikke, hvad dette kirkebogsnotat betyder - men datoen svarer til Bertram Hansen Froms vielsesdato med Inger Clausdatter Sidenborg)

Vielse:
KB 1656-1711 Viborg Sortebrødre, Nørlyng, Viborg - opslag 100 A
1670
Copulerede: Dom: 2 Trin: (= 12. juni) blef Hr. Bertram From Sognepræst till Selde og Aasted Sogne i Salling och Inger Sidenborg copulerede af hr. Kiold.


Gejstlig skifteprotokol for Salling Nørre Herred 1739-1814 C 19B-3
1 Fundation i Selde præstegård. Uden dato, fol.1.
Fundation på 100 rigsdaler med halvdelen til fattige præsteenker i Nørre og Harre herreder i Salling og halvdelen til fattige i Selde og Åsted sogne oprettet af Bertram [Hansen] From, præst i Selde og Åsted, [død 2.3.1690] og hustru Inger Sidenborg, der varetages af successores.

Kilde:www.brejl.dk


Død og Begravelse:
KB 1659-1746 Selde, Salling Nørre, Viborg - opslag 26
Senati et Tumulati
Anno 1690
d. 4 Marty Gl. Bertram From Sognepræst til Selde og Aasted død oc d. 13 dito ..... (må svare til begravet)


KB 1659-1746 Selde, Salling Nørre, Viborg - opslag 4
Præster i Selde
Sr. Bertram From død d. 4de Marti 1690
---

Jeg er helt enig med dig i, at det ville være dejligt, hvis svenskerne havde en "Wiberg" - mon der er nogen der ved, om de har det?

Det eneste jeg har fundet om Hans Hansen From, i Maglehem, Skåne, er ovennævnte bogcitat.

Med venlig hilsen
Karen





Christian Konstmann Autzen

Hvis noget mangler i Wiberg - så har opdageren af dette vel faktisk en opgave, nemlig at lægge dette (mangelen og hvad den går ud på) ind her:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,20317.0.html

Herefter vil der så blivet taget hånd om dette - og rettelsen vil blive langt ind i Wibergs præstehistorie inden for rimelig tid, til vi alles fulde tilfredshed.

Husk: Dokumentation for, hvor oplysningen kommer fra; det skulle jo gerne kunne eftervises  :)

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Anne Ravnskjær

Hej Christian og Karen

Her er to link med henvisninger til eventuelle uddannelsessteder.


Bertram og måske Hans Hansen From på KBH universitet: 
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18484344#236933,45098901

Hans Hansen From i Rostock:
http://purl.uni-rostock.de/matrikel/100043316

Anne R

Peter Kyhl

Hej

Prøv at efterlyse ham her: http://forum.genealogi.se/index.php?board=1096.0

Der findes noget, der hedder Lunds stifts herdaminne, som er en slags Wiberg. Der findes også herdaminne andre steder fra, men det er ikke hele Sverige, der er dækket.

Det er også interessant for mig, da jeg nedstammer fra Hans Simonsen From via datteren Cecilie.

Mvh. Peter Kyhl