Kirkebøger for Færøerne?

Startet af Jørgen Chr., 03 Jan 2016 - 18:44

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Chr.

Hej.

Er der nogen, der ved noget om, om der findes kirkebøger for Færøerne på nettet?  Jeg kan ikke finde nogen på Arkivalieronline, men måske er jeg "blind".

De venligste hilsner.

Jørgen

Eva Morfiadakis

Eva M

Jørgen Chr.

Kære, kære Eva.

Tusind tak for dit svar som lyder meget, meget spændende.  Jeg vil nu prøve, om jeg kan læse mig til, hvad det er, jeg søger.  Jeg kan oplyse, at det drejer sig om en familie Johannes Sofus Olsen gift med Hansine Marie Elisabeth født Højgaard.  Johannes er født i Thorshavn den 12.02.1886, sømand, og Hansine i Tofte, Næs, den 18.02.1884.  De fik fire børn i Færørene, hvorefter de rejste til Danmark.  Her fik de Helga Olsen født 14.04.1926 i København, Sion, AO's opslag 283 nr. 31.  Den 27.01.1921 står de i Politietsregisterblade som kommende fra Færøerne til Hesseløgade 55, 1.sal.

På grund af dit venlige og informative svar håber jeg, at jeg kan finde hoved og hale i familien.  Min nysgerrighed omfatter, at jeg har fundet nogle oplysninger på My Heritage Family Slægtstræer, hvor der står, at Hansine først skulle have været gift med en Svend Stefanius Ferdinand Svendsen, født 21.07.1888 i Thorshavn, hvad jeg ikke rigtigt kan få til at rime.

Ja, slægtsforskning kan være svært men virkelig interessant og spændende for, om man/jeg kan få det hele til at gå op i en enhed.

Jeg takker dig endnu en gang mange, mange gange for din hjælpsomhed og ønsker dig et rigtigt Godt Nytår.

De venligste hilsner.

Jørgen

Torben Bundgaard

Hej Jørgen
Min hustru kommer fra Færøerne, derfor har jeg brugt www.history.fo temmelig meget.

Her er henvisninger til fødsel og dåb:

Johannes's fødsel og dåb, Eysturoyar Prestagjald:
http://history.fo/index.php?id=12&imgid=42746&cHash=82e38c7a062125518e531a68f6df9152

Hansines fødsel og dåb, Suðurstreymoyar Prestagjald:
http://history.fo/index.php?id=12&imgid=45199&cHash=88fec077b2225c0af1d0caad1db37e57

Mvh. Torben
Mvh. Torben Bundgaard

Jørgen Chr.

Hej Torben.

Tusind, tusind tak for dit svar.  Kæmpe hjælp til mig, hurra.  Det var lige det gennembrud, jeg inderligt håbede på.

Mere tak og rigtigt Godt Nytår til dig og din kone.

De allervenligste hilsener.

Jørgen

Torben Bundgaard

Hej Jørgen

De færøske regler for kirkebøger er meget restriktive.
Der er en 100 års tilgængelighedsfrist, så vidt jeg husker. Derfor findes kirkebøgerne på nettet kun op til 1905-1910.

Der kan heldigvis findes meget i nyere færøske aviser på: http://apps.infomedia.dk/Avisportal2/fo/fao

Mvh. Torben
Mvh. Torben Bundgaard

Jørgen Chr.

Hej Torben.

Endnu en gang tusind tak for tilsendte om aviserne på Færøerne.  Jeg har kigget lidt på dem, og det ser virkelig spændende ud men ... det, jeg har set, er jo skrevet på Færøsk, så jeg, gamle mand, må på skolebænken igen for at gå i gang med at studere det sprog, ha, ha.

De allervenligste hilsener.

Jørgen