Søger forældre til Kirstine Madsdatter Labing

Startet af Kurt Arne Empacher, 16 Dec 2015 - 11:13

Forrige emne - Næste emne

Kurt Arne Empacher

Hej Forum
Søger forældre til Kirstine Madsdatter Labing f.1742 i Assens -Båg-Odense d.24 juli 1829 i Kærum

På forhånd tak
Mvh Kurt A Empacher
Hilsen
Kurt A Empacher

Bente Wanning

 :)
ægteskab med Mads Jørgensen

https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:FK8T-N29

   
Kirstine Madsdr
mentioned in the record of Mads Jorgensen and Kirstine Madsdr
Name   Mads Jorgensen
Spouse's Name   Kirstine Madsdr
Event Date   29 Nov 1792
Event Place   Kaerum,Odense,Denmark

Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Kurt Arne Empacher

Tak for dit svar,men det er hendes forældre jeg søger
Hilsen
Kurt
Hilsen
Kurt A Empacher

Anna N Rasmussen

Hej Kurt,

Det må være hende her, ikke?

Viet 1776 i Assens (Baag Herred, Odense Amt) http://www.danishfamilysearch.dk/sogn801/churchbook/churchlisting800/opslag2691337

Død 1829 i Barløse (Baag Herred, Odense Amt) (NB, ikke i Kærum sogn, som du skriver) https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=178605#178605,30299354

Bosat ved folketællingerne 1787 og 1801 i Barløse (Baag Herred, Odense Amt):

Odense, Baag, Barløse, Barløse By, Barløse By, 18, FT-1787, B4375
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    
Hans Caspar Bendsen   42   Gift   husbond   ??   
Kirstine Madsdatter   44   Gift   hans kone      
Carl Frd. Hansen   11   Ugift   barn      
Christian Hansen   7   Ugift   barn      
Mads Hansen   5   Ugift   barn      

Odense, Baag, Barløse, Barløse Bye, , 4, FT-1801, B4124
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    
Hans Casper Bendixen ??   57   Gift   Hosbonde   Sognedegn og Skoleholder   
Kirstine Madsdatter   59   Gift   hans Kone      
Christian Bendixen   21   Ugift   deres Børn   Opholder sig hos Faderen ??   
Eleonora Bendixen   14   Ugift   deres Børn      
Engel Cathrina Bendixen   12   Ugift   deres Børn      

Ifølge de to folketællinger er hun født ca. 1742-43
Ved sin død oplyses hun 89 år, dvs født ca. 1740.

Leif Sommerdal – som er medlem her på DIS – har hende, her:
http://stam.sommerdal.com/individual.php?pid=I852&ged=Nielsen

*

Jeg har en teori om, at Kirstine kan være min tip4-oldefars forsvundne søster  :)

LABING er jo et ret specielt tilnavn – monstro ikke hun stammer fra byen af samme navn.

Jeg kan ganske vist ikke bevise det – endnu – men jeg tror, at Kirstine (Kirsten) er født i Labing, ca. 15 km øst for Aarhus. Labing hører under Framlev Sogn, Aarhus Amt.

Jeg skal lige finde mine notater frem, så vender jeg tilbage....

Med venlig hilsen
Anna


Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen

Hej igen,

Så er jeg tilbage med opslagsnumre mm.

Det er jo godt nok sparsomme oplysninger du lægger ud med, men jeg reagerede som sagt på navnet LABING, hvor jeg i mit slægtstræ har en familie der bruger samme tilnavn, og hvor der netop "mangler" en søster ved navn Kirsten (Kirstine).

Jeg kan dog ikke få årstallene til at passe helt præcist – men, det ses jo ofte, at alderen svinger med et par år eller fem, når vi kommer tilbage til 1700-tallet.

Så her kommer mit bud,

Din fynske Kirstine Labing må som nævnt, ifølge optegnelserne være født 1740-43.

I Framlev sogn ved Aarhus findes der 3x Kirstin Madsdatter – fødte i årene 1734-48, dvs med en god margin på hver side af den fynske Kirstines anslåede fødselsår.

Direkte links til Framlev sogns kirkebog her:

1734 januar (næst øverst på højre side)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=161959#161959,27206120
Mads Laursen dragons datter af Framlev, Kirsten – baaren af Elline Rasmusdatter af Labing Mølle.

1743 december (nederst på venstre side)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=161959#161959,27206140
Mads Laursens datter af Lillering

1748 juni (højre side)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=161959#161959,27206147
Mads Lauridsens datter af Labing

Dog er jeg i tvivl om, hvorvidt der er flere mænd ved navn Mads Larsen i sognet, som begge får døtre døbt Kirsten. Bl.a. fordi stednavnet indenfor sognet skifter fra dåb til dåb. Eller om der er tale om den samme, som får tre Kirsten'er, hvoraf de to første dør som små. Jeg kan dog ikke finde dem begravede i kirkebogen. Mystisk.

Men nu laver jeg lige en oversigt til dig over "min" Labing-familie på Sjælland, så du har et spor. Vender straks tilbage.

Mvh
Anna

Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen

HVIS Kirstine Madsdatter Labing på Fyn er identisk med Kirsten Madsdatter fra Framlev ved Aarhus, og HVIS hun tilhører "min" Labing-familie, så ser hendes familiebaggrund sådan her ud:

Forældrene, dragon Mads Larsen (Laursen) og Karen Rasmusdatter er viede 1730 i Framlev https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=161959#161959,27206112

Karen Rasmusdatter er født 1704; datter af Rasmus Rasmussen, møller i Labing Mølle og hustru Maren Danielsdatter (Kaae).

Mads Larsen og Karen Rasmusdatter får i Framlev – foruden Kirsten – døbt børnene:
Rasmus Madsen (1731 marts (død spæd))
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=161959#161959,27206113
Ane (Anna) Madsdatter (1736 september)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=161959#161959,27206126
Rasmus Madsen (1741 marts)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=161959#161959,27206136
Daniel Madsen (1746 april)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=161959#161959,27206143

Mads & Karen, samt børnene Anna og Rasmus forlader Labing/Framlev et sted mellem 1746 og 1763, og dukker op i Jægerspris i Draaby Sogn, Hornsherred, Frederiksborg Amt.

HVORFOR de flytter, vides ikke, ligesom det er uklart om det er forældrene som rejser, og tager børnene med sig – eller om børnene rejser, og forældrene følger med.

Og hvis Kirsten/Kirstine vitterlig hører til familien, er det også uklart, om hele familien er en tur omkring det sydvestlige Fyn, før forældrene og de to søskende rejser fra Østjylland til Nordsjælland.

Men, det giver vel mening og næring til Framlev-teorien, at Kirstines ophav tilsyneladende ikke findes på Sydvestfyn, og at "min" familie samtidig 1) er brudt op fra Labing, 2) bruger samme tilnavn, og 3) "mangler" en søster ved navn Kirsten/Kirstine.

/Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen

Om familien Labing i Jægerspris:

Mit første spor af Labing-familien her på Sjælland er 1763, da Anna Madsdatter Labing i Draaby kirkebog ses viet til "kulhusmanden" Niels Jensen i Kulhuset, Norsdkoven, på Hornsherreds nordspids https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149013#149013,24632300

Anna Madsdatter dør i maj 1802 (Draaby KB, "Niels Jensens Kone i Skoven", opslag)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149014#149014,24632501

Hendes bror, Rasmus Madsen (1741-1801), er min tip4-oldefar. Han stifter også familie i Draaby sogn, hvor han gifter sig 1780, og resten af sit liv bor i "Skoven" (=Nordskoven, nord for Jægerspris gods/slot, op mod Kulhus).

Jeg har således arbejdet mig ind på Labing-familien her fra Sjællands-siden. Det der fik mig overbevist om, at de var identiske med familien fra Labing ved Aarhus, var følgende forhold:

-Mads Larsen og Karen Rasmusdatter forsvinder fra Labing og omegn.
-Mads Larsen og Karen Rasmusdatter dukker op ud af det blå i Jægerspris.
-Anna Madsdatter kaldes ved sin vielse (Draaby Kirkebog) "Anna Madsdatter Labing".
-Rasmus Madsen kaldes som fadder for sin søster Annas børn "Rasmus Labin"
-Rasmus Madsen omtales i lægdsrullen (Jægerspris Gods) som "Rasmus Jyde"
-Rasmus Madsen døber en søn Daniel (min tip3, født 1783) – et ikke helt almindeligt navn, som går igen i moderen Karen Rasmusdatters slægt (Kaa-slægten).

Mads Larsen dør i maj 1775 – se Draaby KB: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149013#149013,24632264 ("Mads Laersen af Skoven, 77 Aar").

Karen Rasmusdatter ses ved FT-1787 som enke på aftægt hos Anna Madsdatter og Niels Jensen på Kulhusgaarden.

Karen dør kort efter FT-1787, i oktober – se Draaby KB: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149013#149013,24632271 (nederst th: "Kulhuus Mandens [dvs Niels Jensens] Kone Moder, Karen Rasmusdr, 90 Aar").

Frederiksborg, Horns, Draaby, Skoven, , 112, FT-1787, B4205
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    
Niels Jensen   67   Gift   husbonde   bonde og gaardbeboer   
Anne Madsdatter   54   Gift   madmoder      
Andreas Nielsen   22   Ugift   børn efter mandens sidste ægteskab      
Karen Nielsdatter   13   Ugift   børn efter mandens sidste ægteskab      
Jens Olsen   19   Ugift   tjenestefolk      
Ammund Christensen   14   Ugift   tjenestefolk      
Marie Bentsdatter   19   Ugift   tjenestefolk      
Karen Rasmusdatter   88   Enke(mand)   konens moder      

/Anna

   
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen

Men,

vi mangler jo desværre DOKUMENTATION  ???

Den ville måske findes i et skifte efter Mads Larsen og Karen Rasmusdatter.

De dør begge i Draaby sogn, Frederiksborg Amt, hhv. 1775 og 1787.

Men jeg har søgt forgæves efter skifter under Jægerspris Gods.

Begge forældre blev gamle, og levede længe som aftægtsfolk hos svigersønnen i Kulhuuset, så der har nok ikke været noget at skifte.

Måske kan svaret findes i et evt skifte efter Karen Rasmusdatters forældre i Framlev/Labing ?

Mølleren Rasmus Rasmussen dør i foråret 1734 i Labing Mølle (Framlev KB, direkte link her, hvor han begraves som no 14: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=161959#161959,27206121)

Enken, Maren Danielsdatter, dør 1750 i Labing.

Men jeg er usikker på, hvor der vil være skiftet? Måske Lyngbygaard Gods?

/Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Kurt Arne Empacher

Hej Anna
Ja du har ret det er ikke så mange oplysninger jeg kom med,og tak for dine indlæg,der er jo noget at undersøge ,jeg har været på Leif Sommerdals side,men Kirstine var gift med Hans Casper Bendixen fra Assens -Båg-Odense jeg må prøve at finde ud ad om noget af det du har sendt kan passé ind

Venlig Hilsen Kurt Arne Empacher
Hilsen
Kurt A Empacher

Anna N Rasmussen

Hej igen,

Ja, jeg har også i et stykke tid været opmærksom på Leif Sommerdals side, efter at jeg for et par år siden så Kirstine indtastet som Labing på Familysearch - hvor jeg søgte efter personer med dette specielle tilnavn.

Nu har jeg lige sendt Leif en besked om, at vi har Kirstine oppe at vende i denne tråd, så måske har han lyst til at byde ind, hvis han ved mere end vi gør.

Men hvorfra ved du at Kirstine kaldes Labing, hvis det ikke er fra vielsen til Hans Bendixen?

Mvh
Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen


Fandt også lige denne gamle forum-tråd, fra 2011, om vielsen i Assens:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=23308.0

hvor Regelsen bl.a. oplyser, at Kirstine ifølge opslag i Fynske Degne og Skoleholdere, var husholderske på Brahesborg Gods - som ligger et par km nordøst for Assens, i Gamtofte Sogn.

Mon man kan finde oplysninger om hende der (Brahesborg/Gamtofte)   ???

/Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen

Nyt spor.

Nu bliver det spændende. Her er virkelig noget at arbejde med.

Ved lidt googling (Assens + Labing), kom jeg frem til denne side: http://www.familiekroeniken.dk/site/personReadMore.asp?person=55230.55930
Som fører til dette opslag i Assens kirkebog, august 1783, dåben af færgekarl Willumsens datter Adelheid Elisabeth (venstre side, næst øverst): https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=178532#178532,30285745

Gudmoderen er "Skipper Henrich Adolphs Kone Mette Labing" !!

Skipperen må jo være identisk med forloveren fra Kirstines vielse 1776 til Hans Bendixen.

Så der er tilsyneladende TO Labing-piger i Assens i 1770-80-erne.

Og det bemærkelsesværdige er så, at dragon Mads Larsen i Framlev OGSÅ får en datter som kaldes Mette! Hun er født i juni 1738 – og matcher dermed aldersmæssigt næsten perfekt til skipperhustruen i Assens, som ifølge FT-1787 og FT-1801 er født 1735-37.

Mette Madsdatter (Labing)s dåb 1738 i Framlev ses her (ca midt på siden)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=161959#161959,27206130

Og her ses Mette som voksen i Assens:

Odense, Baag, Assens Købstad, Assens Kiøbstad, Strandgaden no 23, 250, FT-1787, B0007
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    
Hendrich Adolf   63   Gift   hosbonde   koffardiskiper   
Mette Madsdatter   50   Gift   hans kone      
Karen Bler   17   Ugift   alle deres børn      
Dorthe Adolf   15   Ugift   alle deres børn      
Fridericha Adolf   14   Ugift   alle deres børn      
Anne Rosine   12   Ugift   alle deres børn      
Mette Catrine   31   Ugift   tienestepige      

Odense, Baag, Assens Købstad, Assens Kiøbstad, Strandgaden, 19, FT-1801, B6496
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    
Mette Madsdatter   66   Enke(mand)   konen   informerer børn i alle slags syening   
Dorthea Catrine   29   Ugift   begge hendes børn      
Fridericha Adolph   28   Ugift   begge hendes børn      
Helene Bachmann   27   Enke(mand)   begge logerende   underholdes af hvad hun faaer som præsteenke og aarlig 30rd af enkekassen   
Christiane Ostrup   25   Ugift   begge logerende      
Hans Egebech   3   Ugift   er førstnævnde Helene Bachmanns søn      
Maren Jacobsdatter   42   Ugift   tienestepige      

Jeg havde bare ikke Mette med før, på listen over Mads Larsens døbte børn i Framlev, fordi jeg troede at hun var død som lille, for sådan ser det ud i kirkebogen. Men måske har præsten eller degnen skrevet forkert, og det er i virkeligheden ikke Mette, men Kirsten (nr.1), som dør. Det ville jo i så fald samtidig forklare, at Mads Larsen får døbt flere Kirsten'er, hvis den første ikke overlevede.

Så der er både en Kirsten og en Mette – og begge flytter fra Labing til Assens.

Spørgsmålet er så stadig, om de er søstre til Rasmus og Anna i Jægerspris  ???

/Anna



Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Leif Sommerdal

Tak for invitationen.

Det er desværre et par år siden jeg har set på denne del af mine registreringer.
Jeg har desværre umiddelbart intet yderligere at bidrage med, men Annas mange fund og teorier ser spændende ud, så der er bestemt noget at arbejde videre med.
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Kurt Arne Empacher

Hej Leif
Det var da en skam,men det Anna har fundet ser spændende ud

Hej Anna
Det er da en masse du har fundet,jeg kan slet ikke følge med er har kun arbejdet med slægtsforskning i 3 år så der er meget at lære endnu ,men nu vil jeg kigge meget på det du har fundet og se hvor det passer ind
Så tak for din indsats,og jeg vil meget gerne vide mere hvis du finde mere,alt kan bruges
Mvh Kurt Arne Empacher
Hilsen
Kurt A Empacher

Kurt Arne Empacher

Hej Anna
Jeg tror du har fat i den rigtige Kirstine,og det med at familien kommer til Jægerspris kan vel tænkes da Mads er Dragon og bliver tilknyttet militæret der det var jo et sted kongerne brugte??
Hilsen Kurt A
Hilsen
Kurt A Empacher

Kurt Arne Empacher

Hej Anna
Jeg har skrevet til dig omkring Labing familien men jeg ved ikke om den er kommet til dig God Jul og tak for hjælpen

Mvh Kurt A Empacher
Hilsen
Kurt A Empacher

Anna N Rasmussen

Hej igen,

Godt nytår, tak for mail, og undskyld at jeg først svarer nu – jeg har været lidt fraværende her hen over jul og nytår. Men nu er jeg "på" igen – og jeg har lige fundet ud af et par ting mere.

Først, så ser det ud til, at endnu et DIS-medlem har "aktier" i Labing-familien:  Via søgefunktionen har jeg fundet Henrik Slotts indlæg fra april 2014 om Mette Madsdatter og skipper Henrich Adolph i Assens: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=79292.0

Han fik ingen svar i tråden dengang, men nu har jeg sendt ham en besked om, at Mette er oppe at vende igen, og at vi er tre andre, som forsker i Labing-børnene.

Henrik Slot har læst navnet som "Laben", som det faktisk også er skrevet i Assens KB – derfor fandt jeg ikke hans efterlysning i første omgang. Men nu søgte jeg så på Adolph i stedet, og så fandt jeg det.

Jeg har også ledt efter skipper Adolphs død, forgæves.  Tænkte så, at han jo kan være omkommet til havs og være indført i en anden kirkebog. Men så fandt jeg hans skifte (Assens byfoged), dateret december 1795: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=139217#139217,34304312, og hvis man så går tilbage til kirkebogen endnu en gang, så ses faktisk på opslag 161, i nederste højre hjørne, en mystisk ekstra-indførsel, med meget svagt blæk – men jeg synes at der står noget med Skipper Henrich? https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=178532#178532,30285855

Mette Madsdatter dør 6. december 1814 – indskrevet i KB som "Mette Madsdatter Adolph" https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=178536#178536,30286559
Og gl kb: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=178535#178535,30286437
Ifølge anmærkning blev hun 84 år gammel – dvs født ca 1730.  Skiftet (Assens byfoged) er desværre blot en kort dødsanmeldelse.
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen

Mht. en forbindelse mellem Assens/Brahesborg og Labing (/Framlev/Aarhus/Skanderborg) – så har jeg ikke kunnet finde noget som helst.

MEN jeg har fundet en forbindelse mellem Brahesborg og Jægerspris  :)

Så nu er mit gæt, at hele familien først rejste til Jægerspris, hvorefter to af døtrene, Mette og Kirstine, rejste til Sydfyn.

Jeg ved jo med sikkerhed, at forældrene Mads Larsen og Karen Rasmusdatter, samt børnene Anne og Rasmus, ankommer til Jægerspris:
-tidligst 1746 (dåben af sidste barn (Daniel) i Framlev)
-senest 1763 (Annes vielse i Draaby)

Og nu ved vi desuden, at Mette og Kirstine bliver gift i Assens hhv 1768 og 1776 – dvs først nogle år EFTER, at resten af familien med sikkerhed er ankommet til Jægerspris.

Min idé er så, at de har fået en kontakt til Assens/Brahesborg via en person på Jægerspris.

Og der har jeg faktisk fundet én:

Chirurg på Jægerspris Johan Melchior Hempel (1729-1802) var født i Faaborg (søn af den tyskfødte distriktskirurg Simon Hempel), og flere af hans børn (som er fødte på Jægerspris i 1760-erne) flyttede senere "hjem" til Sydfyn: Sønnerne christian og simon blev fx købmand og skipper i Faaborg, og – mest interessant for os – en datter, Caroline Mathilde, ses ved FT-1787 ("Caroline Hempel") som 21-årig i Gamtofte sogn som kammerjomfru hos Rantzaus på Brahesborg! Så Hempel har haft en kontakt dertil, og kan have formidlet tjenesteforhold for Labing-pigerne fra Jægerspris.
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen

...Og så kommer der lige endnu en teori - som er min endelige teori pt  :)

Mht. en forbindelse mellem Jægerspris og Aarhus/Skanderborg-området, har jeg også opdaget noget interessant:

Jo, jeg tænkte også længe, at Mads Larsens dragon-tjeneste kunne havde en betydning. Men i 1746 er han jo midt i 40'erne (født omkring år 1700), og dermed pensionsklar i datiden. Men måske har også sønnerne været i omrejsende soldatertjeneste? Rasmus (født 1741) og/eller Daniel (født 1746 – som jeg desværre ikke har kunnet finde som voksen eller død)?

Desværre kender jeg ikke Mads Larsens baggrund. Det eneste jeg ved om ham, er at han må være født omkring år 1700, og at han som ung er dragon.

Et andet bud kunne være, at familien har fået ansættelse ved slottet i Jægerspris. Desværre afslører de senere kilder som jeg kender ikke nogen særlige erhverv, som kunne pege på noget bestemt, men der er helt sikkert mange muligheder, da Jægerspris havde både Stutteri, Fasaneri, Gartneri, Skovbrug, Mølle, samt en personalestab af håndværkere, kuske og div arbejdsmænd og tjenestefolk.

Man fik jo ofte kontakter via sine herskaber/arbejdsgivere, og der er et påfaldende link mellem Skanderborg og Jægerspris, hos en person som havde bemyndigelse til at ansætte folk:

Slotsforvalteren på Jægerspris, Laurids Eskildsen (død 1773), stammede også fra Østjylland. Han var født 1692 i Hørning – som ligger blot 13 km syd for Labing  :)

Eskildsen kom til Jægerspris omkring 1740, hvor han giftede sig med Charlotte Sophie Eller, datter af den forrige slotsforvalter, Hans Vilhelm Eller (død 1751), og overtog forvalter-jobbet efter svigerfaderen.

Eskildsen var dermed både ca jævnaldrende (en smule ældre) med Mads Larsen og Karen Rasmusdatter, og kom til Jægerspris kort før dem, og stammede fra samme egn. Så måske havde de i forvejen en eller anden familiær eller ansættelsesmæssig relation, som fik ham til at hente Labing-familien til Sjælland?

Laurids Eskildsen havde endvidere en fuldmægtig hos sig på Jægerspris, som var søn af hans kusine hjemme fra Østjylland:  Mikkel Poulsen Gjellerup, som døde 1749 på Jægerspris: Han var født 1723 i Aarhus, som søn af Poul Michelsen Gjellerup og Maren Sørensdatter. Maren Sørensdatter var datter af Søren Eriksen Loft i Bering pr Kolt og hustru Maren Lauridsdatter – søster til Laurids Eskildsens far Eskild Lauridsen....

Draaby sogn, hvortil Jægerspris hører, havde også, ganske vist et par årtier før forvalter Eskildsen og Labing-familien ankom, en degn, Søren Due, som formodentlig også kom fra Skanderborg-egnen, og muligvis endda var beslægtet med Eskildsen, idet Eskildsens fars halvsøskende bar tilnavnet Due (se fx skiftet efter Laurids Eskildsens farmor, Anne Rasmusdatter under Skanderborg Rytterdistrikt hos brejl.dk). Jeg har dog ikke kunnet finde så meget om Søren Due, andet end at han blev student 1705 i Skanderborg, og kom til Prins Carl på Jægerspris 1709 som skoleholder og degn. https://archive.org/stream/SjaellandsStiftsDegnehistorie/Sj%C3%A6llands%20Stifts%20Degnehistorie_djvu.txt. Søren Due døde 1748 (Draaby AO-112).

Oplysningerne er fundet med hjælp fra Milloup's kirkebogsafskrifter fra Framlev-Hjelmslev herreder (http://www.milloup.dk/bf/stikord-framhjelm.htm), samt Erik Brejls registre til skifteprotokoller, især Skanderborg Rytterdistrikt (http://www.brejl.dk/rytter.html). Tak til de to  :)

Med venlig hilsen
Anna


Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Kurt Arne Empacher

Hej Anna
Hold da op en masse du har fundet i din pause,det er da en bunke gode data.Jeg er glad for at du fik min mail,for det har da båret frugt.Jeg skal lige kigge på det,sidder med min nye Ipad Pro som ikke kan åbne AO idet der ikke er en billedviser ,den skal jeg have fundet .Jeg skal på min bærbare og se det du har fundet,jeg kan se at du er rigtig inde i dette med at søge,jeg er jo en grønskolling i forholdtil det,findes der et godsarkiv fra Jægerspris??? Nu skal der læses
Venlig hilsen
Kurt A
Hilsen
Kurt A Empacher

Kurt Arne Empacher

Godmorgen og God Søndag Anna
Jeg må sige at jeg er imponeret med alt det du har fundet ,nu er jeg på min bærbare hvor jeg kan læse det hele og det må jeg nok sige igen imponerende, jeg takker og jeg som ny kan ikke tilføje ret meget
Venlig Hilsen
Kurt A
Hilsen
Kurt A Empacher

Mikael Block Christensen

Hej Anna

Super læsning.

Jeg er nået frem til Hendrich Adolf og Mette Madsdatter er mine 5xtip olde forældre.

Så det er meget sjovt at finde dine opdagelser.

Mikael
Block Christensen, Malek, Drewniana, Von Rachoff

Kurt Arne Empacher

Hej Mikael
Jeg kunne da godt bruge nogle data som du har ,det er mig der har startet tråden så læg op hvad du har

Mvh Kurt a Empacher
Hilsen
Kurt A Empacher

Mikael Block Christensen

Hej Kurt

Det må du meget få, men hvordan ??

Det ligge i MY Heritage.

Mikael
Block Christensen, Malek, Drewniana, Von Rachoff

Kurt Arne Empacher

Hej Mikael
Ja det ved jeg ikke lige hvordan man gør,er det en Ged-Com fil man skal lave ? Kan den sendes igennem personlig besked her ?
Hilsen Kurt A Empacher
Hilsen
Kurt A Empacher

Mikael Block Christensen

Prøver at lave en ged og sende den til din mail.

Mikael
Block Christensen, Malek, Drewniana, Von Rachoff

Mikael Block Christensen

Block Christensen, Malek, Drewniana, Von Rachoff

Kurt Arne Empacher

Hej Mikael
Der var ikke noget med
Hilsen Kurt A Empacher
Hilsen
Kurt A Empacher

Kurt Arne Empacher

Hej Mikael
Så var den der ,nu skal jeg lige plukke dem i dit store træ ud der passer til mit
Stor tak
Hilsen Kurt A Empacher
Hilsen
Kurt A Empacher

Mikael Block Christensen

hej

Det er godt.

Hvis du finde noget i min Fars gren, som Jeg ikke har eller er forkert, så sig endeligt til.

Mikael
Block Christensen, Malek, Drewniana, Von Rachoff