Kun trolovelse?

Startet af Anders Mehlsen Andersen, 11 Dec 2015 - 17:36

Forrige emne - Næste emne

Anders Mehlsen Andersen

I kirkebog for Skive, Viborg Amt 1770-1789, opslag 12 troloves Jørgen Sørensen fra Tranum Klostergaard og Else Stephansen, Bilstrup 28. Martij 1779. Jeg kan ikke finde vielsen, men i FT 1787 for Skive står de som gifte, så har præsten blot glemt at skrive vielsen ind?

Vh.

Anders
Venlig hilsen
Anders Mehlsen, Aalborg
andersmehlsen46@gmail.com

Bjørn Marcher

#1
Hej Anders,


det kan jo kun blive et gæt: JA !   Men jeg kender ikke den konkrete kirkebog eller præst.....

Jeg har fundet flere eksempler, hvor trolovelser er ophævet - og typisk har præsten omhyggeligt streget over og skrevet en kort bemærkning. Den ene part kan være død, eller bortrømt....

Være opmærksom på at vielsen i nogle tilfælde sker flere år efter trolovelsen! Sømænd eller soldater i krigstjeneste har jeg med eksempler med en forsinket vielse....

Det kan jo ikke bevises, men hvis du bruger et par timer og ser efter om det er sket i andre tilæflde også, kan du få en fornemmelse af hvor omhyggelig præsten var. Jeg har eksempler, typisk hvor håndskriften er blevet mere sjusket, hvor kirkebogen ikke er omhyggeligt ført. Ofte begravelser der mangler, manglende faddere ved dåb etc. Og snart efter kan man se håndskriften er helt anderledes - der er kommet en ny præst (når man slår efter i Wiberg's). Min fortolkning er at præsten måske er blevet syg eller affældig (senil?), og derfor ikke så omhyggelig.
I ekstreme tilfælde ser man "lakuner" - flere år hvor alt mangler!!!  Kan du se det lige efter trolovelsen?

mvh Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Jørgen Thue Pedersen

Hej !

Selvfølgelig kan præsten have glemt at indføre det, men har du set i de omkringliggende sogne?

Jeg har lige et par rettelser efter at have set i kirkebogen:

(ikke : ) fra Tranum Klostergaard >> ( men der står: ) fra Tranum Kiærkegaard

Else Stephansen  >  Else Stæphansdatter.

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Anders Mehlsen Andersen

Bjørn og Jørgen
Jeg er tilbøjelig til at være enig med Bjørn i, at der er tale om en forglemmelse.

Jørgen har ret i, at bruden hedder Else Stæphansdatter, og at Jørgen Sørensen kommer fra Tranum Kiærkegaard - hvor det så end er.

I 1801 bor parret i Bilstrup, Bye, Skive Landsogn, men de kan naturligvis i mellemtiden have boet i det sogn, hvor brudgommen kommer fra.

Vh.


Anders
Venlig hilsen
Anders Mehlsen, Aalborg
andersmehlsen46@gmail.com

A-M Jørgensen


Hej.

Geni.com så jeg dette:

http://www.geni.com/family-tree/index/6000000006324390853

en Jens Roersen f.1746-død 1779, familien boede i Bilstrup v. Skive.

Forældre: Roer Jensen (1708)
              Johanne Christensdatter (1722)

Jens Roersen dør netop 1779 hvor Else Stæphansdatter gifter sig med Jørgen Sørensen,
i FT 1787 står der at det er hendes 2´ægteskab.

Mon ikke din Roer Jensen stammer fra den familie?

vh. A-M

Arne Feldborg

#5
Citat fra: Anders Mehlsen Andersen [1760] Dato 11 Dec 2015 - 19:57
Jørgen har ret i, at bruden hedder Else Stæphansdatter, og at Jørgen Sørensen kommer fra Tranum Kiærkegaard - hvor det så end er.
Tranum i den her forbindelse er formentlig Trandum i Sevel sogn.

Trandum Kirkegaard er det der tidligere havde været præstegården til den gamle Trandum Kirke (fra omkring år 1200) som blev nedbrudt / forfaldt i slutningen af 1500-tallet.

Den nye Trandum kirke er opført på samme sted i 1891.

PS. Fra Sevel findes jo en folketællig fra 1769. Her ses beboerne i Kirkegaard:
http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=148&f05=Ringk%F8bing&f02=1769&f03=Sevel&f09=kirk&ret=25

CitatI 1801 bor parret i Bilstrup, Bye, Skive Landsogn, men de kan naturligvis i mellemtiden have boet i det sogn, hvor brudgommen kommer fra.
Det er da vist kun Else der lever i 1801:

  Fkt-1787; Skive Landsogn - Bilstrup Bye ; ;
225; Jørgen Sørensen; m; 49; gift,1; Husbonde / Gaardmand
226; Else Stæphansdatter; k; 48; gift,2; Madmoder
227; Roer Jensen; m; 12; ugift; Son af 1. ægteskab
228; Peder Laursen; m; 26; ugift; Tjenestekarl
229; Christen Knudsen; m; 15; ugift; Tjenestekarl
230; Bodil Pedersdatter; k; 24; ugift; Tjenestepige
231; Christen Christensen; m; 10; ugift; Hyrdedreng
232; Ole Clausen; m; 36; gift,1; Husbonde / Gaardmand
233; Else Mehlsdatter; k; 63; gift,4; Madmoder
234; Inger Christensdatter; k; 10; ugift; et ?? barn uægte
235; Dorthe Nielsdatter; k; 24; ugift; Tjenestepige
236; Mogens Andersen; m; 32; gift,1; Husbonde / Gaardmand

Fkt-1801; Skive Landsogn - Bilstrup ; 3;
252; Raev Jensen; ; 26; gift,1; Husbonde / Gårdmand og selvejer
253; Kirsten Larsdatter; ; 36; gift,1; Hans kone
254; Mette Raevsdatter; ; 3; ugift; Deres datter
255; Mette Kirstine Nielsdatter; ; 20; ugift; Tjenestepige
256; Thomas Jensen; ; 12; ugift; Tjenestedreng
257; Else Steffensdatter; ; 62; enke,2; Hans moder / Lever af sit aftægt af stedet
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Arne Feldborg

 Fkt-1769; Sevel - Trandum Kirkegaard ; ;
222; Sören Jürgensen; ; -; -; Husbond
223; Tomas; ; 13; -;
224; Anders; ; 11; -;
225; Christen; ; 9; -;
226; Laurids; ; 6; -;
227; Jörgen; ; 27; -;
228; Jens; ; 24; -;
229; Peder; ; 22; -;
230; Inge Marie; ; 2; -;
231; Jens Christensen; ; -; -; Husbond
232; Christen; ; 14; -;
233; Maren; ; 8; -;
234; Johanne; ; 5; -;

Bemærk at husfader hedder Søren og at der er en Jørgen på 27 år i 1769. Det kunne meget vel være din Jørgen Sørensen på 49 år i 1787.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Niels Bjøreng

Nu var præsten vel ikke bundet juridisk eller kirkeligt til at indføre vielsen.

Indtil 1799 var trolovelsen alt nok.

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400

Anders Mehlsen Andersen

Hej bidragydere
Da Niels sædvanligvis er vel underrettet, har nok ret i, at det indtil 1799 var nok at få trolovelsen registreret. Måske kan vi endda få oplyst, om det er en praksis eller noget lovfæstet?

Derfor kan vi næppe klandre sognepræsten i Skive for ikke at have indført vielsen. Vi kan dog notere, at nogle trolovelser var fulgt op med vielser i kirkebogen, men altså ikke Jørgen Sørensens og Else Stæphansdatters i 1779.

Det er korrekt, at Else Stæphansdatter første mand, Jens Roersen (1746-1779) var søn af Roer Jensen og Johanne Christensdatter, som blev viet i Skive Kirke 1. juli 1745, men som jeg ellers savner data om.

Det er fint, at Arne har fundet frem til Trandum Kierkegaard i Sevel - så ved vi, hvor han kommer fra - jeg tænkte tidligere mest på Tranum på Vestkysten, men det er altså et sogn ikke så langt fra Skive landsogn.

Og Jørgen Sørensen må, som Arne er inde på, være død inden 1801, hvor Else Stæphansen er enke for anden gang.

Vh.

Anders
Venlig hilsen
Anders Mehlsen, Aalborg
andersmehlsen46@gmail.com

Christian Grøndberg

Hej Anders,

Vær desuden opmærksom på, at en vielse kan finde sted i et andet sogn, end hvor trolovelsen står opført.

Med venlig hilsen
Christian