Mette Marie Jespersdatter f. 1794 i V. Torup sogn - og jagten på hendes ophav

Startet af Henning Grøndahl Andersen, 25 Nov 2015 - 17:56

Forrige emne - Næste emne

Henning Grøndahl Andersen

Hej.

Hendes forældre var Jesper Jensen og Ane / Anne Christensdatter , der var selvejere af en gård, mat. nr. 4 i Ullerup, V. Torup sogn fra 1794 til 1812.

Jeg har intet kunne finde om dem inden 1794, hvor de dukkede op i V. Torup kb., hvor jeg har fundet børnene:

Mette Marie f. 1794 - AO. opsl. 105
Jens Christian f. 1795 - AO. opsl. 107
Christopher f. 1797 - AO. opsl. 108
Christen og Kirsten f. 1798 - AO. opsl. 109
Jens Christian f. 1801 - AO.opsl.110 og
Inger Marie f. 1804 - AO. opsl. 112.
Kun Mette Marie og Kirsten overlever første leveår og bliver voksne.

Jesper Jensen døde i Ullerup 1812 og blev begravet d. 16. februar, 60 år (AO.opsl.178)

Anne Christensdatter blev gift 2. gang d. 4.-12. 1812 med Peder Nielsen Sand fra Øsløs.

Har forsøgt at forfølge et par faddere fra børnenes dåb: Peder Korsbæk i Ullerup, og Dorthe Jensdatter fra Grishauge i Klim sogn.

Peder Korsbæk kan jeg ikke se nogen familierelation til.

Dorthe Jensdatter g. 1. Christen Møller, g. 2. Jesper Jensen Kiær  og g. 3. Peder Kristensen Jensen fra Klim. Hun kunne være en søster til Jesper Jensen i Ullerup, men det er ikke lykkedes mig at finde en forbindelse mellem dem.

Er der nogen, der kan hjælpe med oplysninger?

Venlig hilsen
Henning Grøndahl Andersen

Lillian Larsen

Hej

Blandt fadderne er personer med efternavet KORSBECH - dette navn stammer fra Gøttrup sogn hvor der findes en gård med dette navn.

Et gæt!

Hilsen Lillian

Henning Grøndahl Andersen

Hej Lillian.


Mange tak for din tilbagemelding. Jeg vil prøve at se på en mulig familieforbindelse til Gøttrup sogn.

Venlig hilsen
Henning.

Glemte i farten at oplyse om Anne Christensdatters død i 1825, hvor der i  V. Torup kb. oplyses, at hun var født Klingenberg. (AO.opsl.106)

Henning

Peter Grishauge

#3
Hej Henning
Jeg blev fanget af at Dorthe Jensdatter i Klim var fadder. Jeg ved nemlig, at hun var  fra gården Grishauge i Klim, som jeg ved en hel del om. Det var før min slægt kom til at bo i gården, men jeg ved  -som du nævner, at hun var gift 3 gange - og jeg ved også at hun var født 1758 i Brovst som datter af Jens Christensen Tranum og Karen Christensdatter. Jeg så derefter efter om  Jesper også skulle være født i Brovst, men her kunne jeg ikke finde ham. Jeg så dernæst efter om han skulle være født i Lerup-Tranum sogn og ganske rigtig her finder jeg en Jesper født i 1751, som søn af Jens Christensen og Mette Nielsdatter i Klithuse, som må være Jens Christensens tidligere hustru (har dog ikke undersøgt om det er således, men jeg kan se at Jens Christensen i 1753 blev gift med Karen Christensdatter i Brovst - se https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=160581#160581,26988139). Så mit bud er at at Jesper må være født  1751 i Tranum (Lerup-Tranum kirkebog i Hjørring amt 1687-1814 opsl. 80) se
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17124816#166091,27901446
NB: Ved iøvrigt også at Klingenberg-navnet kommer fra Thisted (og omegn)
mvh Peter

Henning Grøndahl Andersen

Hej Peter.

Mange TAK for din tilbagemelding. Glæder mig til at gå ombord i dine nye oplysninger, men det varer lige et par dage pga. anden aftale med sygehuset.

Jeg vender tilbage.

Venlig hilsen
Henning.

Peter Grishauge

#5
Hej Henning
Jeg har set lidt mere på det og kan nu se at Jens Christensen Tranum i Brovst ikke er samme person som Jens Christensen i Klithuse i Tranum, som jeg til gengæld har fundet lidt mere om - se
http://www.olderne.dk/nordjyderne/982.html
og jeg har også lidt om Ullerupgård (matr. nr. 4 i Ullerup, V. Thorup) - bl.a. et billede af gården og en beskrivelse af gården fra min bog Gårde i V. Thorup sogn- se vedhæftede
mvh Peter

[vedhæfting slettet af admin]

Peter Grishauge

Hej igen
Her var så beskrivelsen af gården i Ullerup se vedhæftede
mvh Peter

[vedhæfting slettet af admin]

Lillian Larsen

Hej
Forbindelsen til Jesper Jensen må være at Dorthe Jensdatters mand Christen Nielsen eller Møller er bror til Jesper Jensens mor Mette Nielsdatter
Møllernavnet - fordi Christen Nielsen var møller i Nørmølle i Brovst sogn.

Hilsen Lillian

Peter Grishauge

Hej Lillian
Godt at høre fra dig igen. Tænkte ellers på dig forleden, da jeg var i Aalborg efter at have været på Bratskov til præsentationen af Hanherredbogen, som jeg havde et stykke med i år.
Men til sagen: Jeg har også tænkt over, hvad forbindelsen til Dorthe Jensdatter i Grishauge kunne være ud over de selvfølge var ret nære naboer (der er ikke langt fra Ullerupgård til Grishauge) og at Dorthe Jensdatters far også kom fra Tranum. Jeg har endnu ikke fundet svaret, men jeg kan fortælle, at Christen Nielsen Møller (i Grishauge) næppe kunne være var bror til Mette Nielsdatter, idet han ganske rigtig er fra Nørremølle i Brovst, men er født i 1751 i Brovst som søn af Neils Christensen og Maren Christensdatter (hun døde 1807 i Grishauge), medens Mette Nielsdatter er født 40 år før nemlig i 1711 som datter af Niels Nielsen Gade og Maren Justdatter. Hun havde nemlig tidligere været gift med Jesper Christensen (i 1739) - det er her Jesper navnet kommer fra.
Ellers passer det iøvrigt fint nok med at Jesper Jensen og Anne Christensdatters første datter i 1794 blev kaldt Mette Marie og dermed må være opkaldt efter Mette Nielsdatter.
mvh Peter

Lindy Kirkensgaard Kær

Hej Henning, Lilian og Peter
I Bratskov skifteprotokol, fol. 355a findes Niels Christensen i Nørre Mølle skifte 1782, hvor i hans 2 børn nævnes, sønnen Christen Nielsen, 30 år i boet og datteren Anne gift med Frans Pedersen i Lille Vabbisgaard.
Niels Møllers bror Jens Christensen Møller døde 1765 i Tanderupgaard.
Med Venlig Hilsen
Lindy Kirkensgaard Kær
Suldrup - Himmerland

Lillian Larsen

Hej

Jens Christensen Tranum er født 1728 i Brovst som søn af Christen Lauridsen og Maren Jensdatter
JCT er min ane og navnet Tranum (mener jeg) får han fordi han overtager en ejendom som bebos af én Søren Tranum som er i ægteskab med Dorthe Lauritsdatter.

Et gæt: Dorthe Lauritsdatter kan være søster til Christen Lauritsen i Jarmsted der er far til Karen Christensdatter .

Hilsen Lillian

Henning Grøndahl Andersen

Hej Lillian. Peter og Lindy.

MANGE TAK for jeres tilbagemeldinger.

Jeg er startet med at undersøge de forskellige  oplysninger, men det tager jo lidt tid.

Jeg kan undre mig over, at Jesper Jensen dukker op som selvejer i Ullerupgård, så jeg tænker på, om han havde haft god indtjening, eller arv, der kunne ligge til grund for købet?

Endnu engang mange tak for oplysningerne.

Venlig hilsen
Henning.

Lillian Larsen

Hej Henning

I Skøde og Panteprotokol for Øster og Vester han Herred kan du finde skøder på gården i Ullerup

I navneregister (opslag  22) står gården blev købt 16/6 1794 af Oluf Christensen for 833 Rd.
5/7 pantsat for 699 Rd til Laurits Møller Tranum Strandgaard.

I Skøde og Pantep. (opslag 354) står der ikke hvor Jesper Jensen kommer fra

Hilsen Lillian

Henning Grøndahl Andersen

Hej Lillian.

Mange tak for din tilbagemelding.

Skøde- og pantprotokoller er nyt for mig at søge i og selvfølgelig kan man være heldig at finde oplysninger deri.

Jeg er ikke kommet videre med Jesper Jensens ophav, men har ham foreløbig stående som evt. f. 1751 i Tranum sogn som s. a. Jens Christensen Gade og Mette Nielsdatter i Klithuse / Klitten.

Som jeg tidligere skrev, kan jeg dog undre mig over hans opdukken som selvejer i Ullerup. Hans hustru har jeg været på jagt efter i Thisted og Nykøbing Mors, men heller ikke hendes ophav er det lykkedes mig at finde indtil nu.

V. h.
Henning

Lillian Larsen

Hej Henning

I folketællingen 1787 tjener Jesper Jensen i Lerup Præstegaard og er da 36 år, det stemmer jo fint med fødselsåret 1751.

Kan Jesper da han tjener i Præstegården måske blive kendt med Ane Christensdatter - b l. faddere ved dåb optræder forpagterens kone fra Lerup Præstegaard.

Hilsen Lillian

Henning Grøndahl Andersen

Hej Lillian.

Mange tak for din tilbagemelding med ny oplysning om Jesper Jensen.

Det er lidt pinligt, for jeg kan se i mine notater, at jeg har været i samme folketælling for at se, hvad præstegårdsforpagterens kone hed (Maren Laursdatter), men er ikke gået videre i personrækken.

Min tanke var, at Anne Christensdatter kunne have tjent hos forpagteren.

Mange tak igen og mange venlige hilsner
Henning.

Henning Grøndahl Andersen

Hej.

Jeg har været på jagt efter Ane / Anne Christensdatter. Da forpagterkonen fra Lerup præstegård er med som fadder hos Jesper Jensen i 1795, kunne Ane / Anne jo tænkes at have været tjenestepige der.

Søgte på fornavne via Danish Family Search og fandt så en Anne Christensdatter, 25 år gammel, der var tjenestepige i Øsløs præstegård i 1787.

Det kunne måske være hende?

V. h.
Henning

Lillian Larsen

Hej Henning

Endnu et gæt: kan Ane Christensdatter været datter af Christen Pedersen og Maren Laustdatter i Lerup Præstegaard?

Jeg har ikke undersøgt hvor de kommer fra.

Hilsen Lillian

Henning Grøndahl Andersen

Hej Lillian.

Tanken har strejfet mig. Har googlet Christen Pedersen og fået to oplysninger om ham:

1. LV for Anne Mikkelsdatter, enke efter Peder Sørensen, Under Lien, Lerup sogn. Skifte 13.-01.-1796.

2. LV for Anne Olufsdatter, enke efter Laurids Christensen, Under Lien; Lerup sogn. skifte 24.-03.-1794. - Mener begge var fra Brejl.

Har tænkt på, om forbindelserne siger noget om Christen Pedersens lokale tilhørsforhold, ud over at være præstegårdsforpagter?

Jeg har ikke nået mere på nuværende tidspunkt.

MANGE TAK for din tilbagemelding!

Venlig hilsen
Henning

Lillian Larsen

Hej Henning

Gå på GOOGLE: skriv Realregister for Øster og Vester Han Herred - på pag. 242- 243  finder du  skiftet efter Jesper Jensen i Ullerup - Ane Christensdatter har som lavværge Jens Andreas (sådan underskriver han) og for Børnene  Christen Jespersen fra Tranum.

I 1766 dør der i Telling Én Mogens Klingenberg.

Hilsen Lillian

K. Thidemann

#20
Fundet på denne side under Generel søgning
http://arkivalielister.dis-danmark.dk/

Øster Han-Vester Han Herredsfoged Skifteprotokol (1794 - 02.08.1920)
opslag 242 - 243 Jesper Jensen
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=193336#193336,32412536
-------------
Øster Han-Vester Han Herredsfoged Navneregister til skifteprotokoller (1794 - 1885)
opslag 7
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=193340#193340,32413151

-------------
Her alt fra Øster. og Vester Han herred
http://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_alt_vis_navne.php?stil=2&navn=han+herred&sort=a
mvh K.Thidemann 9000

K. Thidemann

mvh K.Thidemann 9000

Henning Grøndahl Andersen

Hej begge!

Mange TAK for tilbagemeldingerne.

Jeg må i gang med skifter m.m.

Christen Jespersen fra Tranum som var børnenes formynder kunne være Jesper Jensens halvbror.

Jeg havde ikke fundet vielsen i Tranum, selv om jeg har været på jagt efter den. TAk for den. jeg må undersøge lokaliteterne der er knyttet dertil.

Jeg Vender tilbage om et par dage.

Venlig hilsen
Henning


Henning Grøndahl Andersen

Hej.

Så gik der vist lige lidt mere end et par dage.

Jeg vendte bl.a. tilbage til folketællingerne og fandt en Ane Christensdatter, 26 år gammel og tjenestepige hos Christen Bendtsen og hustru Margrethe Jensdatter i Bratbjerg by, Tranum sogn. Alderen passer med min Ane / Anne Christensdatter.

Hun var født 1761 i Lerup sogn (AO.opsl.20) som datter af Christen Mogensen og hustru Kirsten Jensdatter Under Lien. Mogens var Kirstens 2. mand. Den 1. hed Jens Andersen.

Fandt et skifte efter Christen Mogensen dateret 14. august 1777. Her optræder Ane samt hendes hel- og halvsøskende, de fleste kan jeg følge i Tranum sogn, Under Lien. Bl.a. hendes søster Mette Christensdatter, der ved ft. 1787 var gift med urmageren Anders Poulsen, de boede sammen med moderen Kirsten Jensdatter Under Lien i Tranum sogn.  - Måske er det ham der som Anders Siøgaard får en søn døbt Poul i 1788? - hvor Ane Christensdatter står fadder.

Indtil videre er hun mit nærmeste bud på Jesper Jensens hustru.

Kiggede lige på Jesper Jensen og Anne Christensdatters børnenavne:

Mette Marie - opkaldt efter farmor Mette Nielsdatter
Jens Christian - opk. efter farfar Jens Christensen (Gade)
Christopher - evt. opk. efter morbror med samme navn
Christen - opk. efter Morfar Christen Mogensen
Kirsten - opk. efter mormor Kirsten jensdatter
Inger Marie - opk. ?
Jens Christian - opk. efter bror
Inger Marie - opk. efter søster.

Venlig hilsen
Henning


Lillian Larsen

Hej Henning


Du er på rette spor - i 1748 den 4 Oct. vies i Lerup Laurids Mogensen Klingenberg til Inger Bertelsdatter af Telling.

Laurids står fadder ved Mettes dåb.

Hilsen Lillian

Lillian Larsen

Hej Henning

Husk hvad jeg skrev tidligere:

Dom Lætare den gl. svendske Mogens Klingenberg fra Telling begr. over 80 aar.

Hilsen Lillian

Henning Grøndahl Andersen

Kære Lillian.

Jeg havde ikke glemt dit notat om den gamle Mogens Klingenberg!

Nu ser det ud til at notatet, om at Anne Christensdatter var født Klingenberg, falder på plads. MANGE TAK  for din bistand i jagten.

Her i Thyregod sogn havde vi svenske krigsfanger, der blev i Danmark. Ved du om Mogens Klingenberg var tidligere krigsfange i Lerup, eller tilflyttet fra Sverige?

Endnu engang TAK for din hjælp.

Venlig hilsen
Henning

Lillian Larsen

Kære Henning

Det lyder spændende med krigsfanger i Thyregod, det har jeg aldrig hørt omk. Han Herred.
I tingbøgerne for Han Herred er der mange beretninger om plyndringer i 1680tals krigene især i Bejstrup - men har ikke fundet noget om Lerup-Tranum.

Et notat:Brovst 1764 begravet Maren Klingenberg i Nørre Øxe 32 aar.


Har du fundet de to brødres dåb?

Hilsen Lillian

Henning Grøndahl Andersen

Kære Lillian.

Mange tak for din tilbagemelding.

Efter den har jeg kigget i Brovst kb. der startede 1728. Der fandt jeg Mogens Klingenberg og Maren Pedersdatters søn Peder f. 1728 (opsl.4) og datter Maren f. 1730 (opsl. 12). Peder døde i 1730, da han druknede i naboens brønd, og Maren må være hende, du fandt som død i 1764.
Det kan vel passe med, at Mogens Klingenberg derefter flyttede til sønnen i Telling. Maren Pedersdatter har jeg ikke fundet død - endnu!

Når Brovst kb. starter 1728. tror jeg ikke det er muligt at finde Laurids` og Christens dåb, medmindre de er født og døbt i et andet sogn.

I øvrigt mener jeg at have fundet Christen Mogensens hustru Kirsten Jensdatter f. 1715 i Tranum sogn (opsl. 86) som datter af Jens Nielsen og Anne Jensdatter.

venlig hilsen
Henning

Lillian Larsen

Kære Henning

Ved dåb i Nørre Øxe optræder Knud Podemester fra Bratskov så måske har Mogens Klingenberg haft tilknytning dertil.

Ejerne af Bratskov har haft interesse af Nørre Øxe Sø der var et stort vådområde som de gerne ville
tørlægge - kan Klingenberg haft viden om dette problem.

På Brovst bibliotek er en større samling om Lerup sogn  - det er skrevet af min afd. gamle ven Peter Rønn Christensen ved næste besøg i Brovst vil jeg se nærmere på det.

Hilsen Lillian