En eddike sur person ??

[Erik Jensen]

Kan nogen af jer her i foreningen hjælpe med et godt råd angående dette:
For aldeles langt tid siden lavede jeg slægtsforskning på min mors bror Ole Harry Andersen født 6 okt. 1942 og deriblandt også hvem han var gift med og - navn og fødselsdato på vedkommende kvinde.
Ole lever endnu, er ikke længere gift med kvinden og så vidt jeg ved, aldrig haft noget imod, at de oplysninger lå i min slægtsforskning og dermed også på min hjemmeside.
Men det har kvinden åbenbart for den 14 okt. i år fik jeg en ubehagelig mail fra hende, hvori hun frabad sig at blive sat i forbindelse med Ole - og dermed også familien Andersen, som jeg selv kommer fra.
Jeg skrev selvfølgelig til hende, at oplysningerne på hende havde jeg fra internettet, lagt derud af staten for at glæde os slægtsforskere. Men da jeg 2 dage efter skulle opdatere min hjemmeside havde jeg selvfølgelig slettet alle data omkring hende og troede dermed at sagen var i skønneste orden. Alle data var jo slettet fra min hjemmeside...
Men hvis man i dag laver en søgning på hendes navn, kommer hendes forbindelse til Ole Harry stadig frem i søgningen - hvilket jeg jo ikke kan lave om på, det er gamle data som Google har fundet frem.
Men nu har jeg d.d. så modtaget et brev fra hendes advokat som - med trusler om bål og brand - forlanger, at jeg skal slette de data, der stadig kommer frem via en søgning.

Hvad i himlens navn gør en klog med den slags, mine data om hende er jo slettet for længst  ???
Er der nogen af jer, der har erfaring omkring dette emne og evt. kan give et godt råd her?

Venlig hilsen Erik Jensen

[Lis B. Jensen]

Hej

Den er svær. Men du kan forsøge at skrive eller ringe til denne advokat og fortælle at data er slettet fra din hjemmeside - og at de jo desværre kommer frem via søgning i google - som du ikke kan gøre noget ved.

du kan jo med henvisning til din side nu bevise at data ikke ligger der mere.

Jeg ville under alle omstændigheder ikke lægge noget på der er yngre end 75 år - for at undgå problemer - og jeg ville så evt. forhøre mig om det er Ok det er der.

[Erik Jensen]

Hej Lis

Ja, det har jeg også tænkt mig at gøre.
Data er jo slettet for længst, jeg kunne ikke drømme om at have personer stående i min slægtsforskning, som ikke ønsker det.
Men jeg spekulerer selvfølgelig på, om jeg nu - så og sige - kan se frem til en retssag, fordi de data stadig kommer frem via en søgning.

Hilsen Erik

[Lis B. Jensen]

Hej Erik

Det ved jeg ikke - men for at være på forkant kan du prøve at høre i den gartis advoaktrådgivninge der findes rundt omkring i kommunerne.

hos mig er Ole og alle hans søskende sat til Privat - så det kommer ikke herfra uden vi to har en aftale - og ægtefællerne er slet ikke lagt ind

[Gitte Johansen]

http://samvirke.dk/forbrug/raad-og-tips/saadan-slettet-google.html

https://support.google.com/legal/contact/lr_eudpa?product=websearch&hl=da

Ved ikke, om det kan bruges.

[Erik Jensen]

Hej Gitte

Alt kan bruges 

Hilsen Erik

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Det var da ærgeligt at hun føler det nødvendigt at få advokater med i billedet når du allerede har slettet data.

Jeg var iøvrigt under den opfattelse at de nævnte informationer var OK under persondataloven? I så fald undrer det mig at en advokat gider have med det at gøre hvis det er en sag der aldrig kunne komme for retten, det er da dårlig advokatskik. Men det kan være jeg tager fejl.

mvh
Mikkel

[Gitte Johansen]

Slægtsforskning som en aktivitet af rent privat karakter
Persondataloven gælder ikke for personers håndtering af oplysninger i forbindelse med udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Sålænge slægtsforskning foretages som en privat aktivitet, falder det uden for persondatalovens område. Det er f.eks. hvis en person alene forsker i slægt for sin egen interesses skyld som en almindelig fritidsaktivitet.
Hvis der videregives oplysninger til en bredere kreds, kan aktiviteten ikke siges at være af rent privat karakter.
Videregivelse af oplysningerne til personer inden for slægten vil ikke være en videregivelse til en bredere kreds - og slægtsforskerens behandling af personoplysninger vil derfor ikke være omfattet af persondataloven.
Hvis oplysningerne derimod offentliggøres f.eks. på Internettet, vil der være tale om, at oplysningerne videregives til en bredere kreds. Så gælder loven. Dermed ikke sagt, at man ikke må bruge oplysningerne. Men de spilleregler, der følger af loven, skal overholdes. 
Offentliggørelse af slægtsforskning på Internettet
Hvis slægtsforskeren vil videregive sin forskning til en kreds, der er bredere end hans nærmeste familie, eksempelvis ved offentliggørelse på Internettet, vil slægtsforskningen ikke længere være en aktivitet af rent privat karakter.
Hvis der i forbindelse med slægtsforskning offentliggøres personoplysninger på Internettet, skal slægtsforskeren derfor overholde persondatalovens regler.
Lovens § 6, indeholder forskellige regler for, hvornår registrering, videregivelse og anden behandling af "almindelige" ufølsomme oplysninger må ske.
Behandling kan bl.a. ske hvis 
1)  den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, eller hvis 
2)  slægtsforskerens interesse i behandlingen vejer tungere end hensynet til den registrerede.
Spørgsmålet om, hvornår slægtsforskerens interesse vejer tungere end hensynet til den registrerede, skal afgøres ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Det er som udgangspunkt slægtsforskeren, der selv må vurdere, om oplysningerne lovligt kan offentliggøres uden samtykke fra de registrerede personer.
Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan offentliggøres på Internettet uden samtykke.

[Erik Jensen]

Hej Mikkel

Jeg sidder og tænker aldeles meget over al dette og blandt andet, at så kan hvem som helst jo bestemme, hvilke data vi må have i vores slægtsforskning - og det kan vel næppe være rigtigt.

Hilsen Erik

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Gitte & Erik

Tak, det var den sidste sætning jeg tænkte på: "Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan offentliggøres på Internettet uden samtykke."

Men det fremgår jo så også at det er en vurderingssag der vist ikke har været efterprøvet ved domstolene, så det kan nok ikke siges præcis hvor grænsen går... Bedre "safe than sorry" når man offentliggør ting, men jeg holder mig også mest til data før 1930.

mvh
Mikkel

[Erik Jensen]

Hej Gitte

Fortæl mig venligst hvilken side du har fundet de oplysninger på, da det er ALDELES interessant

Hilsen Erik

[Gitte Johansen]

Jeg ved det ikke, Erik.

Jeg har engang fundet det på nettet, og sat det i et word dokument.


Måske her

http://www.datatilsynet.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Persondatalovspjece/Persondatalovspjece.pdf

Det er her

http://www.datatilsynet.dk/borger/slaegtsforskning/

[Erik Jensen]

Gitte:

Tak for det, men nej, det står ikke i det vedhæftede link.
Hvis du finder det igen må du meget gerne sende det til mig.

Hilsen Erik

[Gitte Johansen]

Har sat det ind

[Erik Jensen]

Ja, det kan jeg se - tusind tak.
Vil blandt andet bruge det til mit svar til hendes advokat.

Hilsen Erik

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Jeg vil foreslå at du formulerer dig kortest muligt til advokaten. Jeg ville selv holde mig til 3-4 sætninger. Data er slettet fra hjemmesiden, link til denne, oplys at google ikke har opdateret deres søgeindeks endnu, og så ikke meget mere. Så tror jeg godt han kan se at der ikke er noget at komme efter, og ellers har du resten af skytset i baghånden

mvh
Mikkel

[Erik Jensen]

God ide Mikkel - det er hermed vedtaget.
Og tak for rådet 

Hilsen Erik

[Mikkel Eide Eriksen]

Jeg krydser fingre

[Erik Jensen]

Mikkel:

Mail afsendt d.d på 2 en halv linje, det skal nok gå, for som du siger, så har jeg jo lidt skyts i baghånden til senere, hvis det skulle blive nødvendigt  

Hilsen Erik

[Arne Feldborg]

Den oprindelige tekst står på side 35 her:
http://www.datatilsynet.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/AArsberetninger/aars_00.pdf

[Erik Jensen]

Tak for det Arne, den bliver gemt i arkivet 

Hilsen Erik

[Arne Feldborg]

Bemærk især:

Datatilsynet henledte også opmærksomheden på, at det i første omgang er
den dataansvarlige - dvs. slægtsforskeren - som træffer afgørelse om, hvorvidt
en indsigelse er berettiget. Hvis indsigelsen ikke efterkommes af slægtsforskeren,
kan afgørelsen indbringes for Datatilsynet.

Dvs. det er i første omgang slet ikke noget der burde blandes en advokat ind i.

[Erik Jensen]

Lis:

Jeg glemte lige at svare dig på dette:
"hos mig er Ole og alle hans søskende sat til Privat - så det kommer ikke herfra uden vi to har en aftale - og ægtefællerne er slet ikke lagt ind"

Jeg er 100% overbevist om, at du ikke har lægget noget som helst.
De omtalte data er engang i tidernes morgen desværre fremkommet fra min egen hjemmeside. Når jeg skriver det på den måde, er det fordi ALLE data fra den gren af familien - der er nulevende - for længst er blevet reduceret til kun at indeholde en fødselsdato.

Hilsen Erik

[Lis B. Jensen]

Hej Erik

Tak for svar - og nej - jeg sætter principielt alle født efter 1930 som privat - hvis ikke jeg har personens tilladelse på skrift  til at bruge dem.

[Jørgen Jensen]

Som udgangspunkt ville jeg mene, at der var tale om offentligt tilgængelige oplysninger, men det argument virker ikke som om det er gangbart her..

Så mit forslag ville være, at du gjorde advokaten opmærksom på https://support.google.com/legal/troubleshooter/1114905?rd=2 ,som vel er den "rette" vej hvis du vil glemmes på nettet (som om det kunne lade sig gøre).

[Erik Jensen]

Tak for rådet Jørgen, men da jeg ikke ønsker at udføre advokatens arbejde, må de selv finde ud af hvad, de vil stille op.

Hilsen Erik