Forbedringshus > < Tugthus

[Birthe Eis Grøndahl]

Min kleptoman-formor var 3 gange indsat på Tugt-, Rasp, og Forbedringshuset, de to første 2 gange som Forbedringshusfange, sidste gang som Tugthusfange.
Men hvad var forskellen i praksis? Jeg har ikke fundet tegn på forskelle.

Hun sad der i perioden 1853-1871 i alt 13 år. Alle gange for tyveri (for at have "taget ting" fra ulåste gemmer), og selvfølgelig blev straffene længere og længere: 1 år - 4 år - 8 år.

Jeg kan se at forbedringshusfanger og tugthusfanger stod på hver sin liste, men ikke andet.
Håber på at der er en af jer der læser, der ved lidt mere.

Venlig hilsen Birthe Grøndahl

[Anne Mortensen]

http://ordnet.dk/ods

Forbedrings-hus, et. [1.2] straffeanstalt for personer, der har gjort sig skyldige i lettere forbrydelser ell. forset sig første gang (i Danmark oprettet ved Reskr.29/51789). Forbedringshus. Et Hus, hvor det er umuligt at forbedres. PAHeib.​US.556. (enhver som) formedelst Tyverie inddømmes i Forbedringshuset. Engelst.​Nat.198. man skrev ikke andre Folks Navne paa Veksler, det var nemlig en Forbrydelse . . som Loven straffede med Forbedringshuset. JPJac.​II. 346.   hertil: Forbedringshus-arbejde, -fange, -straf ofl. (se Sal.​VII.330f.).

Tugthus - læs
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=tugthus

[Birthe Eis Grøndahl]

Tak Anne Mortensen.
Så fik jeg definitionerne.
Men internt i fængslet (TRF-huset) tror jeg ikke der var / blev gjort forskel.
Alle skulle følge de samme regler, alle skulle arbejde, alle spiste det samme, alle blev straffet internt ved forseelser mod reglementet. (Mener jeg.)
Men 8 år var lang tid, man kunne nok ikke få 8 års forbedringshusarbejde.
Tak for hjælpen med at få emnet vendt.
Hilsen Birthe

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Birthe

Citat fra Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave (hele artiklen er iøvrigt værd at læse), som angiver at der var forskel på tugt- og forbedringshus efter 1842:

Forbedringshusarbejde, for Betleri og de for 1. og 2. Gang begaaet Tyveri dømte Forbrydere. Samtlige Straffe udstodes i ukontroleret Fællesskab, ikke engang Kønnene var adskilte. Forskellen mellem Tugt- og Forbedringshus, der 1822 overførtes til Tugthusene uden for Kbhvn (Møens, Viborg og Odense Tugthus), eksisterede kun paa Papiret. Indtil 1840 gjordes overhovedet kun lidet for F. Anstalternes Overfyldning forhindrede al rationel Klassifikation, Fangearbejdet var ikke tilfredsstillende ordnet, idet Princippet var, at Fængslerne skulde kunne bære sig selv, hvilket voldte store økonomiske Vanskeligheder, Opsynet var faatalligt, Forplejningen slet, Disciplinen mangelfuld, Renlighed og Orden utilfredsstillende. Mangel' af en Centralledelse medførte stor Uensartethed i Fangebehandlingen, idet de samme Straffe udstodes efter ganske forsk. Regler i hver enkelt Anstalt. 1840 nedsattes en Kommission, hvoraf C. G. N. David (s. d.) var det ledende Medlem, og paa hvis Indstilling Resol. 25. Juni 1842 udstedtes, der endnu danner Grundlaget for Strafanstalternes Ordning. Herefter skal Forbedringshusarbejde anvendes paa de til kortere Tids Strafarbejde dømte mandlige Forbrydere og som Regel udstaas efter det filadelfiske System, og ellers Tugthusarbejde efter det auburnske System.

http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0245.html

det filadelfiske System, hvor Fangen er adskilt ved Cellen fra andre Fanger, men er undergivet religiøs og opdragende Paavirkning af Fængslets Embedsmænd samt holdes til vedvarende Arbejde.

http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0243.html

1823, efter fl. siden 1816 anstillede Forsøg med Cellesystemet, indførte Staten New York i Strafanstalten Auburn et Fællesskabssystem, hvor Isolation søgtes gennemført ved absolut Tavshed, Celle om Natten samt Klassifikation efter Køn, Alder, Brøde og Arbejdsevne (Silent-System). 1825 indrettedes det berømte Sing-Sing Fængsel efter dette System. P. Gr. a. dets Billighed har dette System i stort Omfang fundet Efterlignere i Europa, hvor det benævnes det auburnske System, men lader sig ikke gennemføre uden en streng Disciplinærmyndighed, der i Længden virker uheldig paa Fanger og Personale.

http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0244.html

Man forsøgte altså at opdrage på folk i et forbedringshus, men i tugthuset var det så som så med det...

Jeg har selv en formoder der i 1840-erne 2 gange sad på Christianshavn pga. tyveri, hhv. 1 og 4 år (så vidt jeg husker var straffenes længde lovmæssigt fastsat til netop 1, 4, 8 år for 1., 2., 3. gang begået tyveri).

mvh
Mikkel

[Birthe Eis Grøndahl]

Tusind tak Mikkel.
De to klip havde jeg set på nettet, men ikke Salomonsen, og den har vi endda stående, så den bliver læst i bog i eftermiddag. Det er jo et puslespil at skrive slægtshistorie.
Hilsen Birthe