Stammer jeg virkelig fra Johan Friis. Frederiks den 2's statsminister/kansler?

Startet af Lene Bechsgaard Thomsen, 14 Sep 2015 - 08:21

Forrige emne - Næste emne

Lene Bechsgaard Thomsen

Hej Alle.

Jeg sidder med et meget gammelt slægttræ, som viser at jeg nedstammer fra netop Johan Friis. Men er godt nok kommet i tvivl om det passer.

Min 2. tip oldemor Maren Larsdatter, får 4 børn uden for ægteskab. Hun bliver aldrig gift.

Alle børn er født i Skamby sogn Odense amt.

1) Lars Larsen F: 21/8- 1848. Barnefader Hans Thomassen.

2) Hans Jørgen Hansen F: 5/2 1852. Barnefader Hans Jørgen (Friits) Eller Friis fra Steensby. (Skamby sogn)
    Opslag 42.

3) Ane Kirstine Thorup F: 6/3 1854. Barnefader mangler. Men ved hendes konf. den 19/4 1868, står der en
    Hans Jørgen (Frits) Friis. Min Tipoldemor.
    opslag 70.

4) Kirsten Jørgensdatter F: 20/3 1864. Barnefader Anders Jørgensen, Lunde sogn.

Tror barn nr 2 0g 3 har samme fader. Men hvad hedder manden til efternavn. Jeg finder ingen med efternavnet Friits eller Frits. Men til gengæld finder jeg en Hans Jørgen Friis og det passer jo rigtig godt med det gamle slægttræ.

Håber der er en som har lyst til at hjælpe mig, med denne gåde.

Hilsen
Lene Thomsen


Lise Gorgone

Hej,

Jeg vil henvise dig til Finn Holbeks glimrende hjemmeside med adelsslægter:
http://finnholbek.dk/

Med venlig hilsen
Lise Gorgone

Peter Kyhl

Kan du fortælle lidt om din Hans Jørgen Friis. Hvor er han født og hvem er han søn af?

Prøv at kigge i lægdsrullen 1852 for Skamby, der børn du kunne finde Hans Jørgen Friits/Friis.

Mvh. Peter Kyhl

Lene Bechsgaard Thomsen

Tak for jeres svar.

Men jeg kan bare ikke finde rundt i lægsrullerne og ikke mindst, hvordan jeg skal bruge dem. Er det muligt at søge efter personer i lægsruller. Eller der der kun den sure vej, at søge i alle sammen.

K. Thidemann

Citat fra: Lene Bechsgaard Thomsen [6621] Dato 15 Sep 2015 - 19:30
Tak for jeres svar.

Men jeg kan bare ikke finde rundt i lægsrullerne og ikke mindst, hvordan jeg skal bruge dem. Er det muligt at søge efter personer i lægsruller. Eller der der kun den sure vej, at søge i alle sammen.



Skamby sogn, Odense amt

år 1852

Lægd 51

Opslag 289/389  Starter her

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=17795#17795,907422

Prøv selv at søg, først står der faderens navn og nedenunder sønnen.
mvh K.Thidemann 9000

Peter Kristiansen

Og du nedstammer næppe fra Frederik 2.s kansler - han var ugift og havde ingen børn  ;)
M.v.h. Peter Kristiansen

Peter Kristiansen

Det kunne være ham her - i FT 1850:

Odense, Skovby, Søndersø, Ørritslev by, 1 gaard, 126, FT-1850, C3554
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Hans Jørgensen   32   Gift      Fæstegaardmand   Brobye, Odense Amt
Appellone Marie Christensen   26   Gift      Hans kone   Søndersø
Hans Jørgen Friis   19   Ugift      Deres tjenestefolk   Veflinge, Odense Amt
Johanne Marie Mortensdatter   28   Ugift      Deres tjenestefolk   Sønderø
M.v.h. Peter Kristiansen


Lene Bechsgaard Thomsen

Nu har jeg så forsøgt at finde ham.

Han findes altså bare ikke, på de 2 sider som du henviser til.

Desuden forstår jeg stadig ikke hvad man skal bruge lægsrullerne til.

hilsen Lene

Ole Dorch

Ham her som Peter viste i ft 1850:
Hans Jørgen Friis   19   Ugift      Deres tjenestefolk   Veflinge, Odense Amt

..ses i kb Søndersø at rejse til Skamby sogn 1/11 1850. Det må være ham som er den udlagte barnefader ;) Se opsl. 120: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=200562#200562,37993833


mvh.
Ole Fabricius Dorch

Lene Bechsgaard Thomsen

hvis det er Hans Jørgen Friis, som er fader til min tip oldemor, så er han født den 2/7 1831 Veflinge sogn. Konf. 1846 i Veflinge sogn odense amt.
Det jeg ved om han er at, han flytter lidt rundt.
1/5 1847 flytter han til Skamby sogn, steensby.
5/11 1848 fra Skamby til Søndersø sogn.
Derefter ved jeg ikke hvordan han flytter rundt før
den 6/11 1856 flytter han fra Særslev sogn til Melby sogn.
han gifter sig i Melby den 22/6 1856 med Ane Marie jensdatter.
Han dør den 25/1 1908 i Melby.

Peter Kyhl

Men hvorfor tror du, at han nedstammer fra Johan Friis. Umiddelbart kan jeg ikke se det i hans anetavle.

http://www.abcbellevue.dk/Clausen1/10763.html

Lene Bechsgaard Thomsen

Jeg har godt nok hørt, at han ingen børn har. Det er nok mere sandsynligt at det er hans bror. Det gamle slægttræ  Har jeg tjekket tilbage til
Lars Jørgensen f. 1729 d.1796 Gårdmand i Svindinge sogn.
og hans far Jørgen Pedersen født 11/4 1686. D. 1746 Svindinge sogn. også gårdfolk.

Hans far skulle så være en Peder Johansen født ca 1656. Død i i Svindinge ca 1720. Derefter står der at, det formodes at have haft sønnen Jørgen Pedersen.

Som indskudt led står derefter :
Johan Pedersen  født 1625. som skulle være Peder Johansen's far.

og derefter også et indskudt led:
Peder Johansen født ca 1565 som så skulle være Johan Pedersen's far.

og det skulle så være Johan Friis's søn.

Peter Kristiansen

Der er endnu en hage eller to:

Der er 2 Johan Friis'er - den ene - kansleren (1494-1570) til Hesselager og Borreby - var ugift og barnløs.

Den anden - lensmand Johan Friis (1585-1635) var gift med Karen Tagesdatter Krabbe (1597-1662) - havde heller ingen børn.


Og hvis din ældste ane Peder Johansen er født  ca. 1565 - så har kansleren været 71 og lensmanden endnu ikke født......
M.v.h. Peter Kristiansen

Lene Bechsgaard Thomsen

Johan Friis er mig bekendt død 5 december 1575 i Køge. og Peder Johansen er født ca 1565, så det kan vel godt lade sig gøre. Des uden står der at:
Det formodes at efterfølgende slægt efter traditionen stammer fra ham.

Peter Kristiansen

M.v.h. Peter Kristiansen

Lise Gorgone

Hvem har du stående, som skulle være søn af Johan Friis på din slægtsbog?
Det vil interessant at vide for os andre.

Med venlig hilsen
Lise Gorgone

Peter Kristiansen

#17
Hvis vi vender Lenes tidligere besked - så ser slægtsrækken således ud:



Peder Johansen - født ca. 1565

Johan Pedersen - født ca. 1625

Peder Johansen - ca. 1656. Død ca. 1720 i Svindinge

Jørgen Pedersen 11.4.1686 - død 1746 i Svindinge

Lars Jørgensen  født 1729 - død 1796 i Svindinge

-----
Der må mangle en generation - men Svindinge ligger på Østfyn, mens Veflinge er på Nordvestfyn.
......
Hans Jørgensen - født ca. 1791 - gift før ca. 1820 - lever 1834
med Ane Ernstdatter - født ca. 1793 - lever 1834

Odense, Skovby, Veflinge, Veflinge By, , 39, FT-1834, B6168
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Hans Jørgensen   43   Gift      Husmand, Slagter   
Anne Ernstssdatter   41   Gift      Kone   
Lars Hansen   14   Ugift      Søn   
Niels Frederik Hansen   9   Ugift      Søn   
Anne Kirstine Hansdatter   7   Ugift      Datter   
Hans Jørgen Friis   3   Ugift      Søn


Hans Jørgen Friis født 2.7.1831 i Veflinge - død 25.1.1908 i Melby
med Maren Larsdatter (uden for ægteskab):

Hans Jørgen Hansen født 5.2.1852 i Skamby
og
Ane Kirstine Thorup født 6.3.1854 i Skamby - som er Lenes tipoldemor
M.v.h. Peter Kristiansen

Joan Birk

Hej Lene

Jeg forsker i Hans Jørgen Friis' slægt og efter min bedste overbevisning er hans aner:
Han fik et barn uden for ægteskab, som du skriver.
Han blev efterfølgende gift med Ane Marie Jensdatter, og det er denne gren jeg har forsket i.

Hans forældre er: Hans Jørgensen og Ane Ernstdatter. Hans er født på Mørkenborg kro, Veflinge Sogn og Ane er født i Særslev

Hans farfar og farmor er: Jørgen Larsen og Maren Christensdatter, han var kroholder på Mørkenborg kro

Hans mormor og morfar er: Ernst Jensen og Abelone Knudsdatter og de kommer fra Særslev hvor de boede og blev begravet.

Der har hersket en opfattelse i denne familie om at man nedstammede fra Johan Friis fra Hesselagergård, men efter min bedste mening stammer de fra Mørkenborg kro, og det er vel ikke så galt endda. :) ;)

Måske har du selv fundet det?

Venlig hilsen

Joan Birk

Lise Gorgone

Det må være vigtigt får dig at finde den manglende generation.

Med venlig hilsen
Lise Gorgone

Lene Bechsgaard Thomsen

Tusind tak for alle jeres svar. Jeg har selv, efter tjekket det slægttræ som er lavet for rigtig mange år siden. men desværre kan jeg ikke komme helt så langt tilbage, som til Johan Friis.
Det er sådan ses ikke så vigtigt for mig om jeg stammer fra ham. End at få bekræftet eller afkræftet den myte.
Jeg synes bare det kunne være sjovt, at finde svaret på det,
Hilsen
Lene