Hvordan finder jeg en fiskekutters historie? "Vesterhavet 2", bygget i 1912

Startet af Marianne Kiel Hein, 30 Okt 2015 - 08:39

Forrige emne - Næste emne

Marianne Kiel Hein

Jeg håber, at I kan hjælpe mig med følgende problem:

I 1981 stødte min far på grund med en fiskekutter "Vesterhavet 2" mellem Thyborøn og Agger.
Jeg har den originale avisartikel - men kunne godt tænke mig at vide noget mere om kutteren.

Desværre har jeg ikke min far længere, så det er ikke en mulighed at spørge ham.

Ifølge avisartiklen (fra Thisted Dagblad, d. 16.2.1981) var AS 17 "Vesterhavet 2" bygget i 1912 - og var "af Grenå" med Kjeld Christensen som ejer.

Hvordan finder jeg ud af noget mere om kutterens historie?

Alt har interesse - og jeg håber nogen af jer har en god idé til, hvordan jeg kommer videre.
(Google har desværre ikke været den store hjælp her...)

/Marianne

NB - hvis indlægget er skrevet i det forkerte forum, må I meget gerne flytte det... Jeg var ikke helt sikker på, hvor jeg skulle placere det...

Mikkel Eide Eriksen

Hej Marianne

Jeg har ikke selv prøvet, men måske dette kan hjælpe.

Til at starte med er der Søfartens Bibliotek, som har skibslister og søulykkesstatistik:
http://www.sbib.dk/skibslister.htm

Der nævnes i søulykkesstatistikken at der blev afgivet søforklaring i Thisted 23. februar 1981. Den kan formentlig findes under Sø- og Handelsretten, Retsafdelingen, den kunne nok være interessant at kigge nærmere på.

Endvidere har Daisy under Grenå Toldkammer en række arkivalier om fiskefartøjer og skibe, bl.a.:

- Fiskefartøjsfortegnelse 1892-1927
- Fiskefartøjsregistreringssager 1906-1966
- Skibsregistreringsjournal 1916-1967
- Strandingsprotokol (afskrift) 1919-1949

Der er flere arkivserier end de nævnte, og også registre til nogle af dem. Der er tilsvarende arkivalier fra andre toldkamre, nok også under andre typer arkivskabere. Jeg tænker at du kan finde tidligere ejere i disse arkivalier. Det er måske nemmest at søge baglæns fra hvornår din far købte kutteren (den kan have skiftet navn undervejs).

Jeg tror ikke ejerskab af en fiskekutter regnes som personfølsomme oplysninger, så det burde vist ikke kræve tilladelse at bestille dem.

Via de tidligere ejeres navne og hvilke havne de sejlede fra kan du måske finde noget i lokale aviser og arkiver.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Marianne Kiel Hein

Hej Mikkel.

1000 tak - så har jeg noget at gå videre med :)

Mvh. Marianne

Mogens Fabritius


Leif Holand

Med venlig hilsen
    Leif Holand

4760 Vordingborg

Marianne Kiel Hein

Hej Leif

Tak for tippet - jeg prøver også at skrive til dem :)

Mvh. Marianne

Kirsten Didriksen

Hej Marianne!

Prøv at se på www.arkiv.dk   skriv fiskekutter Vesterhavet i søgefeltet og se om der er noget du kan bruge?
Lokalarkivet, Thyborøn Harboøre kan temmelig sikkert hjælpe dig, måske har de endda personer som kan huske forliset.

Venlig hilsen
Kirsten

Marianne Kiel Hein