Berthe Jørgensdatter Horster født ca. 1630 men hvor?

Startet af Winnie Mortensen, 19 Okt 2015 - 12:16

Forrige emne - Næste emne

Winnie Mortensen

Jeg har googlet internettet tyndt for at finde oplysninger om Berthe Jørgensdatter Horsters fødested, forældre og evt. søskende, hidtil uden resultat.

Muligvis er hendes dåbsnavn Birte, Beate, eller Birgitte, jeg har set alle navne anvendt.

Hun blev gift med Hans von Meulengracht 17. september 1654 på Varberg Slot i Halland, Sverige og døde 11. april 1665 på Jægerspris Slot, det daværende Abrahamstrup Slot, hvor manden var forpagter 1669-1665.

Hendes vielsessted kunne pege i retning af at hun blev født i Sverige, hvor jeg også har fundet mange, der hedder Horster, men ingen der kan relateres til hende eller en fader, der måske kunne hedder noget med Jørgen, Jörgen, Göran Horster.

Jeg har også funder navnet Horster i Tyskland uden at finde Berthe.

Jeg har helt styr på Hans von Meulengrachts liv og levned, hans 4 børn med Berthe, hans 2. ægteskab og 3 børn med kone nr. 2, og J. Hoffmeyers "Blade af Aarhus Byes Historie. Aarhusianske storborgerslægter i slutningen af. 17. århundrede", hvor han var generaltoldforpagter, og ingen steder er der andre informationer om Berthe end vielsen på Varberg Slot og dødssted og tidspunkt.

Så hvor kom hun fra? Kan nogen hjælpe?

vh Winnie Mortensen




Mike Lyng

Hun er også min ane.

Horster kan være et tilnavn. En horst eller flertal horstar er en ås. Varberg ligger i Hallands län, så navnet kan komme fra Hallandsåsen.

mvh

Mike
Slægtsnavne: Meulengracht, Spliid, Skotte (Gørløse), Veggerslev (Århus), Göring (Rendsburg), Maar (Strøby/Ørsted/Roskilde), Liungh (Præst i Ørsted), Reusler (Tyskland/Frederiksværk)

Winnie Mortensen

At Horster kan være et tillægsnavn eller være relateret til fødested har været i min overvejelse.
Derfor har jeg også lavet søgninger på alle tænkelige stavemåder af hendes navn uden at have "Horster" med, men uden resultat.
Jeg har også fundet Horster-navnet udbredt i både Norge og Tyskland, men heller ikke her har heldet været med mig.

Trods faste holdepunkter som Varberg Slot og Abrahamstrupgård er hun ikke til at få styr på.
Min hypotese pt. er, at hun og Hans måske slet ikke blev gift på Varberg Slot, og at det med Varberg på en eller anden måde ved en fejl er blevet koblet sammen med hende og har fået lov til at stå uimodsagt uden at nogen har kunne dokumentere det. Men det er som sagt en hypotese.

Det er ærgerligt ikke at kunne komme videre med hende.

Men mange tak for dit indspark.

mvh Winnie